Fokus på Armstrong: Nye afsløringer på vej om mekanisk doping

Det amerikanske tv-nyhedsmagasin 60 Minutes menes i januar at bringe et indslag om mekanisk doping i cykelsporten med særlig fokus på Lance Armstrong

Femke Van den Driessche er den eneste, der er blevet taget med en motor i stellet. Den 19-årige cykelcross-rytter fik en karantæne på seks år og har siden valgt helt at indstille karrieren. Foto: Zuma Press
Femke Van den Driessche er den eneste, der er blevet taget med en motor i stellet. Den 19-årige cykelcross-rytter fik en karantæne på seks år og har siden valgt helt at indstille karrieren. Foto: Zuma Press

Vedholdende rygter om mekanisk doping ved hjælp af skjulte elmotorer i landevejscykler har ifølge frontpagecycling.com drevet det verdenskendte, amerikanske tv-nyhedsmagasin 60 Minutes til at efterforske sagen.

Et indslag bliver sendt i januar og har særlig fokus på Lance Armstrong, skriver frontpagecycling.com, som hævder at vide, at 60 Minutes har interviewet blandt andre Tyler Hamilton, Armstrongs tidligere hjælperytter, og Greg LeMond, Armstrongs mangeårige rival, om brug af mekanisk doping i det professionelle felt.

En central figur i 60 Minutes-programmet skal være den ungarske ingeniør Istvan Varjas, som siges at være opfinder af den skjulte elmotor til cykler. Varjas hævdede allerede i slutningen af 1990'erne, at mekanisk doping var en realitet, og han har varslet en større afsløring om mekanisk doping i international presse.

I den franske avis Le Monde i december fastslog Varjas, at januar ville byde på en kæmpe skandale. Le Monde konkluderede, at der vil være tale om en sag, der kan måle sig med Festina-skandalen i Tour de France 1998. Frontpagecycling.com mener nu at vide, at det er 60 Minutes, der vil få skandalen til at rulle.

I Le Monde beskriver Varjas avanceret mekanisk snyd med motorer, der kan skjules i navet på et hjul snarere end i stellet på cyklen. En motor som denne koster ifølge Varjas op mod 400.000 kroner, mens sofistikerede elektromagnetiske motorer kan erhverves for fire gange så meget.

Ved måske intet
Ungareren hævder, at en motor indbygget i et hjul kan aktiveres ved hjælp af en trådløs forbindelse, som endog kan styres fra en servicevogn.

- En rytter er ikke nødvendigvis klar over, at hans cykel er udstyret med en motor, for han mærker ikke den assistance, han får. Det føles blot som en virkelig god dag, siger Varjas til avisen ifølge cyclingtips.com.

Det er også muligt, fortæller Varjas, at lade motoren styre af rytterens fysiologiske data således, at den aktiveres i 10-15 sekunder, når rytteren når sin maksimale ydeevne. En kraftudladning som denne skulle ifølge Varjas give rytteren en fordel, som intet dopingprodukt kan give ham.

I forbindelse med interviewet med Varjas kontaktede Le Monde Lance Armstrong, som pure afviser, at han har benyttet sig af mekanisk doping.

- Jeg har aldrig haft en motor i min cykel, og jeg har aldrig mødt Varjas, siger Armstrong til avisen.

Cancellara anklaget
Mekanisk doping kom for alvor på dagsordenen i 2010, da schweizeren Fabian Cancellara i Bjarne Riis' tjeneste fejede al modstand af banen og vandt både Flandern Rundt og Paris-Roubaix. Hans acceleration på Kapelmuur i Flandern Rundt og ugen efter 50 kilometer fra stregen i Paris-Roubaix var så imponerende, at mekanisk snyd for mange var den åbenlyse forklaring.

Cancellara har gentagne gange afvist beskyldningerne, som savner ethvert teknisk bevis. Også canadieren Ryder Hesjedal er mistænkt for at gøre brug af en skjult motor, idet hans cykel efter et styrt i Vuelta a España 2014 på ejendommelig vis levede sit eget liv.

Den eneste, der hidtil er blevet afsløret i ulovlig brug af en cykel med hjælpemotor, er den belgiske cross-rytter Femke Van den Driessche. Hun blev afsløret ved U23-VM i cykelcross i april 2016 og indstillede siden karrieren.

Femke Van den Driessche er den eneste, der er blevet taget med en motor i stellet. Den 19-årige cykelcross-rytter fik en karantæne på seks år og har siden valgt helt at indstille karrieren. Foto: Zuma Press Sport og Spil Sådan kan man (muligvis) dope en cykel

Andy Schleck kæmpede i Touren 2010 indædt om sejren med Alberto Contador. Spanieren vandt på landevejen, men Schleck fik tildelt en skrivebordssejr, da Contador blev fældet for doping. (Foto: AP). Cykling - 28. apr. 2016 - kl. 19:51 Tour-vinder: Motordoping er en forbrydelse

Se også: Afslører varmekamera motor-doping?

Se også: Rivalerne: 'Han kørte som et dumt svin. Han svigtede alle aftaler'

Se også: Derfor blev Hans Nielsen og Erik Gundersen bitre rivaler

54 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere