Foran opsigtsvækkende skift? Storhold kæmper for overlevelse

Det britiske Team Sky er på charmeoffensiv i Colombia, hvor præsidenten øjensynligt drømmer om at gøre verdens største cykelhold til nationens stolthed

David Brailsford jagter ny sponsor til sit hold, som i et årti har fået tilført milliarder af kroner af mediegiganten Sky. Måske har han heldet med sig i Colombia. Foto: Ernst Van Norde.
David Brailsford jagter ny sponsor til sit hold, som i et årti har fået tilført milliarder af kroner af mediegiganten Sky. Måske har han heldet med sig i Colombia. Foto: Ernst Van Norde.

Cykelsportens flagskib, det mægtige britiske Team Sky, har lagt til i Colombia, hvor superstjernen Chris Froome og den kontroversielle teammanager David Brailsford står i spidsen for en charmeoffensiv, der kan ende med et opsigtvækkende sceneskift for verdens største cykelhold.

Mediegiganten Sky agter ved årets udgang at stoppe finansieringen af holdet, som i sine ti år på verdenstoppen har fået tilført flere milliarder kroner. Alene i år har holdet ifølge britiske medier et budget på over 300 millioner kroner.

Brailsford har skrevet flere længerevarende kontrakter og jagter derfor med voksende desperation en ny sponsor, der vil betale gildet fra nytår.

Colombianske medier melder nu, at Brailsford under sit ophold i Colombia, hvor Team Sky i disse dage kører et stjernespækket etapeløb, har holdt møde med landets præsident, Ivan Duque, og sportsminisiter Ernest Lucena. På dagsordenen skulle være en idé om at gøre Team Sky til Colombias første World Tour-hold.

Team Sky har i år henlagt en træningslejr til Colombia, hvor holdets træning her overværets af soldater. I øjeblikket kører Froome og hans holdkammerater etapeløbet Tour Colombia. Foto: AFP / Joaquin Sarmiento.
Team Sky har i år henlagt en træningslejr til Colombia, hvor holdets træning her overværets af soldater. I øjeblikket kører Froome og hans holdkammerater etapeløbet Tour Colombia. Foto: AFP / Joaquin Sarmiento.
 

- Det er den drøm og det håb, vi har, siger Ernest Lucena til avisen El Espectador ifølge cyclingnews.com, som skriver, at Lucena forventer at kunne skrabe 200 millioner kroner sammen årligt ved hjælp af sponsorpenge fra tre-fire multinationale virksomheder.

Torsdag skrev den italienske avis La Gazzetta dello Sport, at det statskontrollerede, colombianske olie- og gasselskab Ecopetrol er inde i billedet som hovedsponsor.

Den colombianske stat ejer 80 procent af Ecopetrol. Firmaet forårsagede sidste år en naturkatastrofe i det østlige Colombia, da en defekt oliebrønd pumpede store mængder olie ud i sårbar natur og samtidig i svær grad sværtede Ecopetrols omdømme til.

Team Sky stiller i Colombia til start med tre colombianske ryttere, nemlig Egan Bernal, Sebastian Henao og Ivan Sosa, og holdet har gennem tiderne haft flere andre colombianere på holdet. Blandt dem Rigoberto Uran, som siges at være en drivende kraft, når det gælder drømmen om et colombiansk hold på højeste niveau.

Med vanlig sans for at tale længe om et emne uden at sige meget konkret lod Brailsford ved ankomsten til Colombia forstå, at han værdsætter Colombia med dets farver, musik, fans og passion, og at det nok kun er et spørgsmål om tid, før man får et colombiansk hold at se – eller i det mindste et hold med ’colombiansk hjerte’.

Der findes i øjeblikket otte UCI-registrerede hold i Colombia, hvoraf et befinder sig i cykelsportens anden division. Det er prokontinentalholdet Manzana Postobon.

Chris Froome fik en god velkomst, da han søndag mødte de colombianske fans. Foto: Joaquin Sarmiento/Ritzau Scanpix Cykling Froome sæsondebuterer til overraskende jubel

Richard Freeman mødte ikke op til den høring, der kan koste ham autorisationen som læge. Foto: Tim Goode/Ritzau Scanpix Cykling Doping-høring udsat: Skandale-læge udeblev igen

Den tidligere Team Sky-læge Richard Freeman har ifølge anklagerne, som han nu skal forsvare sig imod, indkøbt testosteronplastre for at dope en rytter. Foto: Ritzau Scanpix. Cykling Et lager med testosteron: Voldsomme anklager mod udskældt læge

Tramadol er en receptpligtig, morfinbaseret smertestiller, som menes at blive misbrugt i vid udstrækning i cykelsporten. I Danmark sælges præparatet blandt andet under navnet Dolol. Cykling Nu skal stjernerne passe på: Udbredt stof bliver forbudt

Foto: Ritzau Scanpix Cykling Storhold ramt af kæmpe-krise: Nu får det uventet håndsrækning

2 kommentarer
Vis kommentarer