Forholdet gik i stykker: Flyttede hjem til mor og far

Cykelrytteren Puck Moonen har ikke haft noget godt 2019. Tilbagefald med skader og et forhold, der gik itu, har spoleret sæsonen. Men hun drømmer stadig stort - og har fundet kærligheden på ny

Hollandske Puck Moonen gik for år siden viralt hos medier verden over. Her blev hun kaldt for den smukkeste atlet i verden. Foto: Mark Van Hecke/Getty Images
Hollandske Puck Moonen gik for år siden viralt hos medier verden over. Her blev hun kaldt for den smukkeste atlet i verden. Foto: Mark Van Hecke/Getty Images

Et 2019 fyldt med skader og hjertesorg var ikke, hvad den 24-årige professionelle cykelrytter Puck Moonen havde håbet på.

Men det er, hvad hollænderen kigger tilbage på i et interview med De Telegraaf, skriver HLN.

I 2018 fik den lovende rytter en knæskade, som hun døjede med i lang tid efter. Hun erkender, at det har plaget hende. Også i 2019, der var et rigtigt hårdt år for hende.

- På et tidspunkt tror man, at det hele går bedre med ens skade, men der kommer altid et tilbagefald, fortæller hårdtprøvede Puck Moonen.

Udover hun kæmpede med skaden langt ind i 2019, endte hendes forhold til cykelcross-rytteren Eli Iserbyt også.

- Mit forhold endte også, og jeg blev nødt til at flytte hjem til mine forældre. De er søde og rare mennesker, men det er ikke, hvad man ønsker på det tidspunkt i ens liv, fortæller Puck Moonen åbenhjertigt om i interviewet.

Se flere billeder af cykelstjernen, der er en succes på Instagram, i bunden af artiklen

Vil være verdensmester
Puck Moonen har været professionel siden 2017, men hun har stadig sin første sejr på landevejen til gode.

Hun skiftede sidste sommer fra Lotto-Soudal til Chevalmeire Cycling Team, men mener ikke, at hun fik forløst sit potentiale der.

Talentet er dog uomtvisteligt, og drømmen er skyhøje. Hun vil være verdensmester inden for fire år.

Har genfundet kærligheden
Og måske at ro på den private front kan hjælpe hende i den retning. Og her er der også bedring at spore.

Siden bruddet med ekskæresten har hun genfundet kærligheden hos en anden professionel cyklist, nemlig BMX-rytteren Twan van Gendt.

Ligesom hun igen er flyttet ud fra sine forældre, og efter egne ord har bosat sig optimalt for at opnå sit mål om at blive verdens bedste cykelrytter.

Puch Moonen har en kæmpe fanskare på de sociale medier. Lige nu følger flere end 455.000 hende for eksempel på Instagram.

Hun er godt klar over, at de ikke alle følger hende for hendes atletiske side.

- Der er helt sikkert mange (følgere red.), af meget forskellige årsager. Jeg er opmærksom på, hvad jeg poster, det er helt sikker ikke kun bikinibilleder. Jeg kan bedst lide, når jeg inspirerer andre folk til at cykle.

Kan ånde lettet op: Danske datoer fredet

Mørkøv konkurrerer fra stuen: Jeg kan ikke ligge på hjul

Truet af lukning: Dansk stortalent i klemme