Forlader tv-studie efter dødsfald: - Umuligt at speake

Brian Holm afbrød kommenteringen af Giro d'Italia på grund af nyheden om Andreas Byskov Sarbos dødsfald

Politiet havde afspærret et område efter ulykken. Video: Local Eyes.

Den tragiske nyhed om, at det 18-årige cykeltalent Andreas Byskov Sarbo har mistet livet, efter at han fredag blev påkørt, da der blev kørt enkeltstart ved Tour de Himmelfart, har ramt det danske cykelmiljø hårdt.

Også i Eurosports kommentatorboks, hvor den tidligere cykelrytter og nuværende sportsdirektør hos Deceuninck-Quick-Step, Brian Holm,  i disse dage kommenterer Giro d'Italia sammen med Thomas Bay.

Her har den tragiske nyhed gjort så dybt et indtryk, at Brian Holm har valgt at forlade kommentatorboksen.

- Efter den tragiske nyhed om Andreas Byskov Sarbo var det umuligt at speake cykelløb. Varmeste tanker til Andreas’ familie og venner. Æret være Andreas minde, skriver en dybt berørt Brian Holm på Twitter.

Han blev efterfølgende afløst af Jesper Worre, der overtog ekspert-tjansen.

Den tragiske ulykke indtraf under fredagens enkeltstart, da en 27-årig kvinde, der af uvisse årsager var kommet gennem afspærringerne, påkørte den 18-årige cykelrytter.

Andreas Byskov Sarbo blev blot 18 år. Privatfoto.
Andreas Byskov Sarbo blev blot 18 år. Privatfoto.
 

Det er fortsat ikke besluttet, om kvinden bliver sigtet.

Det forklarer Morten Hansen, vagtchef hos Østjyllands politi, til Ekstra Bladet.

- Status er, at en bilinspektøren, der har lavet alle de tekniske undersøgelser, skal færdiggøre sin rapport. Når vi har den, så tager vi stilling til, om hun skal sigtes i sagen, siger han.

I går kom det frem, at den kvindelige bilist ' af ukendte årsager kom forbi afspærringerne.' Kan du sige mere om, hvordan det kunne lade sig gøre?

- Nej, det kan jeg faktisk ikke, og det er blandt andet også det, bilinspektørens undersøgelser skal vise.

Er det til at sige noget om, hvornår bilinspektørens rapport er færdig?

- Nej, men jeg ved, at der godt kan gå en uges tid.

Andreas Byskov Sarbo  har mistet livet. Privatfoto. Cykling - 1. jun. 2019 - kl. 16:20 Kæmpe tragedie: Dansk cykeltalent er død

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere