Fornem dansk cykelsejr

Den danske cykelstjerne slog Trek-stjernen Jasper Stuyven i kampen om etapesejren i Eisenach

Kasper Asgreen slog til i Tyskland. Foto: Ritzau Scanpix
Kasper Asgreen slog til i Tyskland. Foto: Ritzau Scanpix

Cykelrytteren Kasper Asgreen føjede lørdag endnu et stort resultat til sin i forvejen imponerende sæson.

På 3. etape af Tyskland Rundt slog han den hurtige belgier Jasper Stuyven, da de to spurtede om sejren i Eisenach. Danskeren snuppede dermed sin tredje sejr som professionel.

Alle tre sejre er hentet i 2019. I maj vandt han en etape i Californien Rundt, mens han i slutningen af juni blev dansk mester i enkeltstart.

For nylig blev han desuden nummer to ved EM i enkeltstart.

På trods af det flotte resultat lørdag er Asgreen ikke at finde i toppen af klassementet i det tyske etapeløb, hvor den alsidige rytter er nummer 26.

Til gengæld er Jumbo-Visma-danskeren Jonas Vingegaard på ottendepladsen i løbet, der føres af Stuyven.

Italieneren Sonny Colbrelli, der blev treer på lørdagens etape, indtager andenpladsen i det samlede klassement.

Tyskland Rundt slutter søndag i Erfurt.

Se også: Smider førertrøjen for tredje gang

Se også: Froome tilbage på cyklen

Se også: Valverde brillerer på vild finale-stigning

4 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere