Annonce:
Annonce:

Forrygende Tour-sejr til van der Poel

Med et uimodståeligt angreb på Mûr-de-Bretagne-stigningen tog Mathieu van der Poel sejren på 2. etape

Annonce:
Følg Cykling

Cykelrytteren Mathieu van der Poel tog søndag sin og holdets første etapesejr i Tour de France med stil.

Hollænderen angreb på de sidste kilometer af 2. etape og kørte alene op på toppen af Mûr-de-Bretagne-stigningen, hvor målstregen lå.

Alpecin-Fenix-rytteren havde god afstand til klassementsrytterne Tadej Pogacar (UAE Emirates) og Primoz Roglic (Jumbo-Visma), der tog de efterfølgende placeringer seks sekunder senere.

Præstationen rakte også til at snuppe den gule førertrøje fra franskmanden Julian Alaphilippe (Quick-Step), som ikke kunne leve op til sin indsats på 1. etape.

Jumbo-Vismas Jonas Vingegaard sad for anden dag i træk med blandt de forreste og tog syvendepladsen på etapen. Samlet ligger danskeren nummer ni.

Søndagens etape fra Perros-Guirec til Mûr-de-Bretagne var 183,5 kilometer lang.

Annonce:

Den første bølge af udbrudsforsøg blev sat i værk af Loïc Vliegen (Wanty) efter tre kilometer, og med 171 af de 183,5 kilometer til mål lod feltet en gruppe på fire ryttere få hul.

Blandt dem sad Anthony Perez (Cofidis), der stak afsted i et forsøg på at vriste bjergtrøjen fra Ide Schelling (Bora). Schelling forsøgte derfor tre gange at lukke hullet op til udbryderne, og sidste gang lykkedes det med Jérémy Cabot (TotalEnergies) på slæb.

Pogacar og Roglic kommer ind på anden- og tredjepladsen. Foto: Michael Steele/Reuters/Ritzau Scanpix
Pogacar og Roglic kommer ind på anden- og tredjepladsen. Foto: Michael Steele/Reuters/Ritzau Scanpix

Alaphilippe i mål længere tilbage. Foto: Michael Steele/Reuters/Ritzau Scanpix
Alaphilippe i mål længere tilbage. Foto: Michael Steele/Reuters/Ritzau Scanpix
 

Derfra slap feltet speederen, og dagens udbrud bestod med 165 kilometer til mål af Perez, Schelling, Cabot, Edward Theuns (Trek), Simon Clarke (Qhubeka) og Jonas Koch (Wanty).

Som det var tilfældet på 1. etape, mistede feltet dog på intet tidspunkt kontrollen, og udbruddets forspring nåede et maksimum på fire minutter.

Efter 168 kilometers kørsel ramte feltet første gang Mûr-de-Bretagne, og Theuns blev som den sidste af udbryderne hentet.

Van der Poel benyttede lejligheden til at rykke væk og tage de otte bonussekunder på toppen, men hollænderen blev hentet kort efter.

Før den sidste tur op ad den stejle bakke var der samling, og efter sporadiske forsøg fra andre ryttere fandt van der Poel en helt anden fart end konkurrenterne og stormede alene mod målstregen.

Astanas Jakob Fuglsang kom i mål 23 sekunder efter hollænderen, og det samme gjorde Ineos-håbet Geraint Thomas.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Så er hun alligevel dansker
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: