Annonce:
Annonce:

Forsvarer kvinderne: - Det er pisse uheldigt

De danske seere har været vidne til et Tour de France Femmes med mange styrt, og hvis man skal tro en tidligere rytter og nuværende ekspert, så er det ikke manglende evner på cyklen, som er skyld i de mange møder med asfalten

Årets Tour de France Femmes har været præget af mange styrt. Foto: Jeff Pachoud/AFP/Ritzau Scanpix
Årets Tour de France Femmes har været præget af mange styrt. Foto: Jeff Pachoud/AFP/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Cykling
Følg Tour de France

Tour de France Femmes er genopstået efter 33 år, og de danske seere har taget godt mod kvindernes udgave af verdens største cykelløb.

De mange danske seere har dog ikke kunnet undgå at lægge mærke til den mængde af styrt, som kvinderne har været igennem i årets Tour.

Marta Cavalli (FDJ) måtte udgå på 2. etape, efter hun blev torpederet af en anden rytter, og danske Emma Norsgaard (Movistar) måtte trække sig, efter hun røg i asfalten ved det kæmpe styrt, som involverede mere end 30 ryttere.

Derudover har der været et utal af mindre styrt, og det kan måske få nogen til at tænke, at kvinderne har sværere ved at holde sig på cyklen.

Det er dog noget sludder ifølge Trine Schmidt, som er tidligere professionel cykelrytter og nuværende ekspertkommentator på Discovery+.

Annonce:

- Mange af de mennesker, som ser Tour de France lige nu, vil jeg vove at påstå, kun ser Tour de France, og så ser de ikke andet cykelløb. At udtale sig om hvorvidt kvinder kan køre på cykel efter fem etaper, det synes jeg er noget pjat, siger Trine Schmidt til Ekstra Bladet.

Artiklen fortsætter efter billedet ...

Trine Schmidt er tidligere professionel cykelrytter, og har tidligere vundet DM i enkeltstart. Foto: Jens Bøttner/Ritzau Scanpix
Trine Schmidt er tidligere professionel cykelrytter, og har tidligere vundet DM i enkeltstart. Foto: Jens Bøttner/Ritzau Scanpix
 

Hun mener, at det er tilfældigheder og nervøsitet, som er skyld i de mange styrt i årets Tour de France Femmes.

- Det er tilfældigt, at én rytter laver en fejl, og så er det pisse uheldigt, at hun tager halvdelen af feltet med ned, siger Trine Schmidt med henvisning til det store styrt på 5. etape.

Til årets Tour de France Femmes er mere end 400 journalister akkrediteret, og mediebevågenheden er med til at gøre feltet mere nervøst.

- Mange af de mænd, som kører Tour de France, de har kørt det mange gange, så hvis man taler om Tour de France-nervøsitet hos herrerne, så må den være endnu større hos kvinderne.

- De har aldrig prøvet at køre Tour de France før - ikke engang veteranen Marianne Vos har prøvet at køre det før.

Annonce:

Søndag slutter Tour de France Femmes med en hård afslutning på La Super Planche des Belles Filles.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Mette Frederiksen er nordisk mester i mørklægning
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: