Fransk kanonkugle tager ny sejr i Dauphiné

Franskmanden Nacer Bouhanni (Cofidis) vandt onsdag sin anden etapesejr i årets Critérium du Dauphiné

Nacer Bouhanni er tæt på Tour-formen. Onsdag tog han sin anden sejr i Critérium du Dauphiné. (Foto: All Over Press)
Nacer Bouhanni er tæt på Tour-formen. Onsdag tog han sin anden sejr i Critérium du Dauphiné. (Foto: All Over Press)

Den franske sprinter Nacer Bouhanni (Cofidis) viser stærk form i Tour de France-opvarmningen Critériumdu Dauphiné.

Onsdag var han hurtigst i massespurten, der afsluttede dagens 228 kilometer til Sisteron på løbets 4. etape.

Det var en gentagelse af kunststykket på mandagens 2. etape, hvor han også var hurtigst i sprinten.

Onsdag stod det først på den sidste kilometer klart, at etapen skulle finde i sin vinder i en massespurt.

Se også: Tinkoff-Saxo tager tre danskere med til Tour-opvarmning

Først var et udbrud af sted og havde godt fem minutters forspring, og da det blev indhentet, var der væddeløb for alle pengene på løbets sidste del, der bød på flere stigninger.

Undervejs viste den forsvarende Tour de France-vinder Vincenzo Nibali (Astana) sig frem, mens Tony Gallopin (Lotto) satte det mest insisterende angreb ind i slutfasen, da han skabte hul med godt en kilometer tilbage af etapen.

Men han formåede ikke at holde det jagtende felt bag sig, og så kunne Bouhanni igen krydse målstregen først.

Se også: Verdensmestrene sejrede i Tour-generalprøve

Efter ham kom belgieren Jonas Van Genechten (IAM Cycling), mens sloveneren Luka Mezgec (Giant) tog tredjepladsen. Nordmanden Edvald Boasson Hagen (Team MTN) lå i en god position, men måtte nøjes med fjerdepladsen.

Den samlede stilling føres stadig an af BMC-ryttere. Australieren Rohan Dennis har den gule førertrøje, mens Tejay van Garderen fra USA ligger nummer to i samme tid.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere