Fransk stjerne smadrer sig til etapesejr og den gule trøje

Franske Julian Alaphilippe viste skræmmende styrke og kørte sig i gult efter 15 kilometers imponerende solokørsel. Kasper Asgreen spillede en stor rolle i at køre udbryderne ind

Få Michael Rasmussens evaluering af 3. etape her.

Ingen kunne stille noget op, da franskmanden Julian Alaphilippe foldede sig ud på Tour de Frances tredje etape.

Alaphilippe, der er holdkammerat med danske Kasper Asgreen og Michael Mørkøv hos Deceuninck - Quick-Step kørte solo med 15 kilometer til mål og tog både etapesejren og den gule trøje fra Mike Teunissen. Han bliver dermed den første franskmand i den gule førertrøje siden 2014.

Jakob Fuglsang kom helt planmæssigt i mål med de øvrige favoritter, mens Kasper Asgreen styrtede sidst på etapen.

Artiklen fortsætter under billedet..

Danske Kasper Asgreen (forrest) sørgede for at holde snor i udbrydergruppen. Foto: CHRISTIAN HARTMANN/Ritzau Scanpix
Danske Kasper Asgreen (forrest) sørgede for at holde snor i udbrydergruppen. Foto: CHRISTIAN HARTMANN/Ritzau Scanpix
 

Asgreen viste tænder
Straks fra starten i Binche i Belgien forsøgte ryttere at slippe af sted. Det lykkedes for fem mand, der hurtigt fik slået et fornuftigt hul. En anelse overraskende var en af outsiderne til etapesejren - belgiske Tim Wellens fra Lotto Soudal - blandt udbryderne.

Udbruddet fik lidt mere end seks minutter, inden Deceuninck - Quick-Step sendte Kasper Asgreen frem for at holde forspringet nede af hensyn til Julian Alaphilippes chancer for en etapesejr.

Det gjorde danskeren med stor effekt og halverede relativt hurtigt udbrydernes forspring i selskab med Jumbo-Vismas Tony Martin.

Samtidig brugte Astana lidt af kræfterne på at holde Jakob Fuglsang helt ude af problemer. Naturligvis belært af lørdagens styrt, hvor Jakob Fuglsang blev offer for en væltet rytter midt i feltet.

Jakob Fuglsangs hold tog sig godt af danskeren, der stadig har forbindinger på efter styrtet på 1. etape. Foto: MARCO BERTORELLO/Ritzau Scanpix
Jakob Fuglsangs hold tog sig godt af danskeren, der stadig har forbindinger på efter styrtet på 1. etape. Foto: MARCO BERTORELLO/Ritzau Scanpix

Soloangreb
Med 45 kilometer igen kunne Tim Wellens ikke længere vente på sine fire medudbrydere, og Lotto Soudal-rytteren kørte solo mod etapesejren.

Strabadserne startede for alvor med godt 30 kilometer til mål, da rytterne kørte ind på den første af tre kategori 3-stigninger. Her overraskede Astana ved at forcere tempoet gevaldigt, og det kostede forspringet for Tim Wellens, der blev hentet med 15 kilometer til mål.

Først og fremmest af Julian Alaphilippe, der pludselig trådte til og satte feltet bag sig. Derfra så franskmanden sig ikke tilbage, men levede i stedet op til favoritværdigheden og snuppede både etapesejren og den gule førertrøje.

Og mon ikke han sender en venlig tanke til danske Kasper Asgreen, der stod for en stor del af rugbrødsarbejdet på det belgiske mandskab.

 

Se også: Legendens kone raser over chefen: 'Kujon'!

Gult forsvar og etapesejr! Foto: Ritzau Scanpix Cykling - 7. jul. 2019 - kl. 18:23 Stor overraskelse: Sparker røv på hele feltet!

Jakob Fuglsang ved teampræsentationen på den smukke Grand Place i Bruxelles torsdag aften. Foto: REUTERS/Gonzalo Fuentes/Ritzau Scanpix. Sport og Spil Fuglsang scorer million-jackpot

16 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere