Frifundet for sexkrænkelse: Nu taler Holm om den skelsættende sag

- Jeg havde en fornemmelse af, at én episode kan ændre ens liv, siger Brian Holm om den svære tid op til frifindelsen

Brian Holm efter frifindelsen: Slut med alkohol.

3. juli 2014 kunne Brian Holm puste ud.

Han blev frifundet i en sag, som ingen ønsker at være en del af.

Ifølge anklageskriftet havde Holm en aften lagt sig ind i soveværelset, hvor datteren og dennes veninde sov. Den dengang syvårige pige fortalte, at han trukket trusserne af hende, berørt hende i skridtet og stønnet i øret på hende.

Det var pigens forældre, der gik til politiet med sagen.

Sigtelsen mod Brian Holm kom frem 26. maj, og dagen efter stillede Brian Holm sig frem på Café Grock på Frederiksberg og nægtede sig skyldig i alle anklager. Dermed brød han sit eget navneforbud.

Brian Holm efter frifindelsen. (Foto: Rasmus Flindt Pedersen) 112 - 3. jul. 2014 - kl. 17:28 TV: Brian Holm fortryder han drak sig fuld

I et stort interview med Euroman fortæller han nu om ventetiden op til dommen.

- Jeg havde fornemmelsen af, at én episode kan ændre ens liv. Det var min datters veninde, det handlede om. Hun var kommet her en del, for hun kunne lide det her. Jeg kom skidefuld hjem, og jeg anede ikke, at de lå i den seng, da jeg lagde mig. Jeg følte stor skyld over, at jeg havde været så dum, så da sagen kom frem, tænkte jeg, at hvis jeg havde startet festen, så måtte jeg også afslutte den. Jeg gik ind til den retssag med følelsen af, at hvis I har noget, så kom for fanden med det nu, siger han til Euroman.

Brian Holm er tiltalt for at have krænket mindreårig pige. (Foto: Rasmus Flindt Pedersen) 112 - 3. jul. 2014 - kl. 15:41 TV: Brian Holm frifundet

Retssagen tog hårdt på Holm. Foto: Rasmus Flindt Pedersen
Retssagen tog hårdt på Holm. Foto: Rasmus Flindt Pedersen
 

Aldrig sikker på noget i en retssag
Den succesrige sportsdirektør vidste sig ikke sikker på, at dommen ville falde ud, som den gjorde - nemlig med frifindelse.

- Jeg blev nervøs. Simpelthen. Jeg mistede koncentrationen. Jeg blev bange for, hvad der kunne ske, hvis jeg blev dømt. Man er aldrig sikker på noget i en retssag. Og pludselig var det slut. Jeg blev frikendt. Det gik så hurtigt, at jeg næsten ikke opfattede det, siger han til magasinet.

Men Holm blev frikendt og var efterfølgende lettet.

- Det har ikke været en dans på roser eller noget særlig morsomt forløb på nogen måde, sagde han dengang.

I en sag som den imod Brian Holm, skal dommerne være tæt på 100 procent sikre, før det fører til dom. (Foto: Rasmus Flindt Pedersen) 112 - 3. jul. 2014 - kl. 20:39 Derfor blev Brian Holm frikendt

Holm fortæller i inteviewet med Euroman, at han var bitter på det tidspunkt, men han ville ikke vise det. Han tænkte kun på at beskytte sin familie, fortæller han.

Det var hans hovedfokus meget tidligt i processen.

På sit improviserede pressemøde efter sigtelsen og før dommen fortalte Holm, at hans datter var blevet chikaneret.

- I går eftermiddag sker der det, at min datter kommer fra skole, og hun er blevet truet af nogle børn til at gøre nogle ting, hun ikke har lyst til, og de siger, at hendes far er kriminel. Og jeg kan ikke gøre en skid andet end at lægge mig ned som en idiot, og det gider jeg ikke mere, sagde Brian Holm dengang.

Det var blandt andet det, der fik ham til at stå frem, selvom flere frarådede ham at gøre det.

Ekstra Bladet har forsøgt at få en supplerende kommentar fra Brian Holm, men han er ikke vendt tilbage.

Se også: Riis reagerer på grusomt farvel: - Det er hjerteskærende

Se også: Tour-vinder afslører uhyggelig fortid: - Det slog næsten min kone ihjel

Se også: Begræder Valgrens farvel: ’Vi har ikke millioner i baglommen’

Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere