Froome fik store bjerg-bank i Astana-opvisning

Giroens åbenbaring Mikel Landa vandt årets kongeetape i Vuelta a Espana, mens Chris Froome havde en katastrofedag på cyklen

Froome fik store klø i dag (Foto: PA)
Froome fik store klø i dag (Foto: PA)

Mere end 5000 højdemeter ventede Vuelta-feltets ryttere i dag.

Det var en etape, som er blevet kaldt den hårdeste Grand Tour-etape i mange, mange år, og det var en etape, som alle ryttere havde frygtet - med god grund.

En mand, der for alvor fik det svært over de seks bjerge på den 138 kilometer lange etape, var en af løbets forhåndsfavoritter Chris Froome, der fik en ordentlig tidslussing, da han slet ikke kunne sidde med sine rivaler i bjergene i dag.

I stedet blev det et stort Astana-triumftog, da holdet fik både etapesejren og den røde førertrøje ud af maraton-strabadserne.

Sådan så dagens etape ud. Av for en omgang
Sådan så dagens etape ud. Av for en omgang

Vi skulle dog langt frem på etapen, inden der blev gået til stålet på den vanvittige etape.

Efter Chris Froome styrtede tidligt på etapen, og derfor måtte bruge uønskede kræfter på at komme tilbage til fronten, kom der langsomt ro på tingenes tilstand.

Længe var det Sky-mandskabet, der dikterede farten i hovedfeltet, mens 19 udbrydere stak af, hvor i blandt Giroens store åbenbaring, Mikel Landa befandt sig. De fik aldrig mere end fem minutter, men viste sig alligevel særdeles holdbare på etapen.

Først på dagens skrappeste stigning, Collada de la Gallina, skete der noget. Astana gik i front, og det pulveriserede stort set hele Sky-mandskabet, og endnu vigtigere, det kostede også for Chris Froome, der måtte give slip for alvor. Også Skys firer i klassementet inden etapen, Nicolas Roche, kom i problemer, og det endte som lidt af  katastrofe-dag for det store britiske mandskab, der kun havde Mikel Nieve fremme og forsvare holdets farver.

Se også: Tortur for åben skærm: I dag venter verdens vildeste etape

I løbet af ingen tid var Froome lynhurtigt 40 sekunder efter, men mange måtte lade livet i det hårde tempo, som Astana lagde for dagen. Den overraskende førertrøje-indehaver Tom Dumoulin sad fortsat med.

På toppen var syv mand forrest, mens favoritfeltet, der var på omkring 15-20 mand, fulgte små fire minutter efter. Froome var tre minutter efter favoritterne og var i store vanskeligheder. Han tabte hele sit klassement i dag. Han kom i mål mere end otte minutter efter dagens etapevinder.

I bunden af den sidste stigning op mod mål sad fem ryttere fortsat ude foran, hvor Landa fortsat var med. Omkring to minutter efter fulgte favoritgruppen, og der var ti kilometer til mål.

På stigningen viste Landa sig at være den bedste og mest holdbare i udbruddet. Han satte sine følgesvende, og sejlede af sted mod en flot etapesejr.

Se også: Tinkov sender rasende brev til Vuelta-arrangør

Nede blandt favoritterne blev det Fabio Aru, der spillede først ud. Omkring otte kilometer fra mål ruskede Astana-kaptajnen i alle konkurrenterne, og det satte adskillige folk skakmat. Rodriguez og Daniel Moreno sad som de eneste med i første omgang, mens førertrøjen Dumoulin og alle andre måtte slippe.

Aru satte et nyt stik ind med seks kilometer tilbage. Det kunne ingen svare på. Italieneren øgede sit forspring, og snart stod det klart, at han ville blive ny mand i den røde førertrøje.

Dermed blev det til en fantom-dag for det kasakhiske storhold Astana. Mikel Landa kunne nemlig køre triumferende over stregen som etapevinder på den hårdeste Grand Tour-etape i mange år, mens Aru kom susende over stregen som nummer to, 1.21 minut efter. Italieneren kørte sig samtidig også i den røde førertrøje, da han satte alle andre favoritter til vægs.

Trods et flot forsvar af Dumoulin måtte hollænderen give fortabt. Han er dog fortsat inde i kampen om trøjen. Omkring 30 sekunder har han op til Aru.

3 kommentarer
Vis kommentarer