Froome irriteret på Nibali: Det var usportsligt

Chris Froome undrer sig over, at Vincenzo Nibali angreb, da briten fik problemer med sin cykel

Vincenzo Nibali blev kongen af 19. etape i årets Tour de France, da han sikrede sig sejren og et klassementshop op som nummer fire efter dagens hårde bjergetaperne i Alperne.

Nibali angreb på vej op ad Col de la Croix de Fer, i samme moment som Chris Froome fik problemer. Den gule førertrøje måtte stoppe og stå af cyklen, mens italieneren udnyttede momentet til at stikke og slå hul.

Det bliver diskuteret, om Nibalis kørsel var et brud på de uskrevne regler om, at man ikke angriber førertrøjen, når denne har uheld. Chris Froome selv var i hvert fald ikke i tvivl om sin mening til Nibalis angreb.

Kør nu, Quintana. Sådan lyder Michael Rasmussens opfordring (Foto: AP) Cykling Ryster på hovedet: Han ødelægger Quintanas sejrschancer

Efter etapen forklarede han, hvordan han havde oplevet episoden med sit uheld.

- Det var på vej op ad Col du Glandon, ret tæt på toppen, hvor jeg pludselig mærkede at mit baghjul låste, noget tjære eller en lille sten havde sat sig fast mellem min bremse og baghjul, så jeg blev nødt til at stoppe og dreje hjulet baglæns, så jeg kunne få stenen ud.

- Desværre var det øjeblikket, hvor Nibali besluttede sig for at angribe. Han så, hvad der skete med mig. Jeg er sikker på, at han kiggede rundt, så at jeg havde problemer og angreb. Min mening er, at man ikke gør sådan noget. Det er usportsligt. Han havde hele stigningen at angribe på, og han ventede til, jeg fik problemer. Du får i hvert fald ikke mig at se angribe en førertrøje sådan, lød det fra Froome efter etapen.

Chris Froome er blandt deltagerne i gadeløbet i Hadsten 30. juli. (Foto: AP) Cykling Chris Froome skal køre gadeløb i Hadsten

En etape mangler han nu blot at forsvare sin gule førertrøje, men der er ingen tvivl om, at Nairo Quintana har fået blod på tanden, efter det i dag lykkedes Movistar-rytteren at få has på briten op ad La Touissuire. Froome forventer da også endnu en hård dag i sadlen i morgen.

- Det kommer til at blive fuld fart. Jeg ser faktisk ret meget frem til det, det er den mest ikoniske etape i dette års Tour. Det bliver episk derude. Det vil være en kæmpedrøm at vinde på Alpe d'Huez, men jeg skal lige sørge for at køre op med en lille colombianer først, lyder det fra Sky-rytteren i den gule førertrøje.

Quintana fik has på Froome (Foto: AP) Cykling Så slog han revner: Quintana ruskede i Froome

49 kommentarer
Vis kommentarer