Froome kvaste konkurrenterne: Her er Tourens drømmehold

Tour de France 2017 har budt på en række fantastiske præstationer – her er et bud på, hvordan årets drømmehold kunne se ud

Froome er naturligvis en del af Ekstra Bladets drømmehold. Foto: AP
Froome er naturligvis en del af Ekstra Bladets drømmehold. Foto: AP
Følg Cykling

PARIS (Ekstra Bladet): Tour de France 2017 er overstået. Med Chris Froome som den nok gladeste mand i Paris.

For fjerde gang i karrieren står den kenyansk-fødte brite øverst på sejrspodiet i Touren, og han mangler nu blot en enkelt sejr for at tangere Tour-legenderne Jacques Anquetil, Eddy Merckx, Bernard Hinault og Miguel Indurain med deres fem sejre.

Froome har stort set siddet i førersædet fra start til slut, og derfor kunne vi naturligvis ikke komme udenom ham i vores drømmehold, som det ser ud efter det års Tour

Her de ni ryttere, Ekstra Bladets Tour-hold har udvalgt til drømmeholdet

Kaptajnen: Chris Froome, Sky

Froome vandt Tour de France 2017. Foto: AP
Froome vandt Tour de France 2017. Foto: AP

Briten var som ventet den stærkeste – men forspringet ned til de øvrige ser ud til at skrumpe kraftigt. Er efterhånden til at tale med i bjergene, men kan stadig sætte konkurrenterne på plads på en enkeltstart.

Styrede sit mandskab med rolig hånd – både når der skulle kontrolleres og forsvares. Den gule trøje var aldrig reelt i fare.

Løjtnanten: Mikel Landa, Sky

Spanieren var få sekunder fra at komme på podiet. Foto: AP
Spanieren var få sekunder fra at komme på podiet. Foto: AP

Når alle favoritterne sad tilbage – isoleret – og kiggede på hinanden og overvejede det næste angreb, sendte Froome blot Landa frem i front.

Spanieren sørgede for, at alle med angrebsideer kom på andre tanker, og at dem med blot marginalt dårlige ben blev rystet af, så truslen mod kaptajnen blev holdt helt nede.

Med lidt omtanke var også han kommet på podiet.

Sprinteren: Marcel Kittel, QuickStep

Marcel Kittel havde med stor sandsynlighed vundet den grønne pointtrøje, hvis ikke han udgik. Foto: AP
Marcel Kittel havde med stor sandsynlighed vundet den grønne pointtrøje, hvis ikke han udgik. Foto: AP

Hvert år har sine store sprintere. I år var det uden sidestykke Marcel Kittel. Tyskeren var brutal på de flade afslutninger, og han kunne formentlig have bragt totalen op på mere end de fem sejre, hvis han ikke havde været syg og måtte stå af.

Måtte en enkelt gang ud i målfoto i den tætteste afgørelse i Tourens historie, men havde ellers fuldstændig styr på konkurrenterne.

Bjergrytteren: Warren Barguil, Team Sunweb

Warren Barguil vandt den prikkede bjergtrøje. Foto: AP
Warren Barguil vandt den prikkede bjergtrøje. Foto: AP

Sørgede for at tabe tid på de to første bjergetaper, inden han på 9. etape til Chambéry kørte sig i prikker efter et langt udbrud. En taktik, han gentog et par gange, så franskmændene fik mindelser om Richard Virenques storhedstid.

Fik med flot bjergkørsel kørt sig ind i top-10, og han har efter 1. hviledag faktisk været feltets hurtigste rytter – næsten fem minutter bedre end Chris Froome.

Angriberen: Thomas De Gendt, Lotto-Soudal

Thomas De Gendt var i udbrud på over 1000 km af årets Tour. Foto: All Over Press
Thomas De Gendt var i udbrud på over 1000 km af årets Tour. Foto: All Over Press

Når der bliver etableret et udbrud, er der stor sandsynlighed for, at belgieren er med. Mere end en tredjedel af løbet har han siddet foran feltet, og oftest har han selv været med til at starte de meget vedholdende udbrud.

Eneste skår i glæden er, at han modsat sidste år ikke i denne udgave fik held til selv at køre et af dem til stregen.

Puncheuren: Michael Matthews, Team Sunweb

Australieren vinder her 14. etape. Foto: AP
Australieren vinder her 14. etape. Foto: AP
 

På 2. etape så vi, at verdensmester Peter Sagan er i en klasse for sig på en afslutning på en kort stigning. Men lige bag ham lå Matthews. Australieren trådte uden problemer i Sagans fodspor, da slovakken blev diskvalificeret, og han vandt en flot sejr på rampen i Rodez.

Viste desuden klassen ved i Sagan-stil at tage indlagte sprint-point efter storstilede angrebs-missioner.

Debutanten: Tiesj Benoot, Lotto-Soudal

Tiesj Benoot bagerst i den røde Lotto–Soudal-trøje. Foto: AP
Tiesj Benoot bagerst i den røde Lotto–Soudal-trøje. Foto: AP

Den 23-årige belgier har allerede markeret sig i forårsklassikerne, men han viste, at han også kan køre større etapeløb.

Årets Tour de France var hans Grand Tour-debut, og han kom til Paris i top-20 efter en stribe mere end godkendte etaper i alle terræner. Med årene kan den økonomi-studerende udvikle sig til at blive en af sportens stjerner.

Hjælperytter 1: Michal Kwiatkowski, Sky

Michal Kwiatkowski var en fremragende hjælperytter og kørte også en stærk enkeltstart lørdag. Foto: AP
Michal Kwiatkowski var en fremragende hjælperytter og kørte også en stærk enkeltstart lørdag. Foto: AP

Polakken kom til Touren uden personlige ambitioner – alt drejede sig om Froomes fjerde sejr. Den kom i hus ikke mindst på grund af Kwiatkowskis gevaldige føringer i bjergene. Faktisk gravede han så dybt på Col d’Izoard, at han måtte stoppe helt op for at få vejret.

Var også ekstremt vigtig for Froome, da han på Peyra Taillade i Formel 1-tempo hev sit eget baghjul af og monterede det på Froomes cykel, så kaptajnen efter defekt kunne komme hurtigt tilbage til favoritgruppen.

Hjælperytter 2: Julien Vermote, QuickStep

Julien Vermote halede flere udbrydere ind. Foto: All Over Press
Julien Vermote halede flere udbrydere ind. Foto: All Over Press

Ligesom det er vigtigt for klassementrytterne at have kvalificeret hjælp i bjergene, så er det essentielt for sprinterne at have store motorer på de flade etaper.

Marcel Kittel lovpriste flere gange Vermote for sit arbejde, når belgieren i bedste Lars Bak-stil dag efter dag fra fronten af feltet halede udbrydere ind fra distancen.

For sidste gang nogensinde: 'Her er det eneste sted, jeg kan stoppe'

Top-favoritten gik HELT kold: 'Han var jo tæt på parkeringsbøde'

Trodsede lammelse: ‘Loppen fra Torrelavega’ blev den første bjergkonge

Seneste nyt

Himmelråbende åndssvagt, at vi først ophæver restriktionerne på tirsdag

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.