World Tour-mandskabet Bora-Hansgrohe blev lørdag udsat for en grusom hændelse under en træningslejr i Italien.
Ifølge cyclingnews.com er adskillige ryttere fra det tyske storhold blevet mejet ned af en bil.
Mediet melder, at syv ryttere deltog i den pågældende træning, da de blev påkørt.
Ifølge Bora-Hansgrohes officielle Twitter-profil er tre ryttere fragtet til hospitalet som følge af uheldet - heriblandt den nyankomne stjerne Wilco Kelderman, som sluttede på podiet under forrige års Giro d'Italia.
- Under dagens træning var nogle af vores ryttere involveret i et uheld med en bil. Wilco Kelderman, Rüdiger Selig og Andreas Schillinger er bragt til hospitalet.
- Alle er ved bevidshed. Wilco og Rüdigerer har pådraget sig en hjernerystelse, mens Andreas afventer de afsluttende undersøgelser, skriver Bora-Hansgrohe.
Ifølge Algemeen Dagblad er de fire øvrige ryttere, som styrtede, tilbage på hotellet efter at være sluppet med mindre skrammer.
Det skulle dreje sig om Marcus Burghardt, Anton Palzer, Maximilian Schachmann og Michael Schwarzmann.
Barcelona, Sevilla, Valencia, Real Sociedad og Real Madrid. Se de spanske storhold i Copa del Rey lige her (+).
Bo Svensson bag Bundesliga-chok
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.