Frygter for virus: Cykelløb aflyst

Det kinesiske etapeløb Tour of Hainan er aflyst på grund af den sundhedskrise, landet befinder sig i med udbruddet af coronavirus. Riwal Readynez sikrer sig spansk etapeløb som erstatning

Riwal Readnez skulle have kørt etapeløb i Kina i næste måned, men frygten for videre udbredelse af coronavirus har drevet myndighederne til af aflyse årets udgave af Tour of Hainan. Foto: Ernst van Norde.
Riwal Readnez skulle have kørt etapeløb i Kina i næste måned, men frygten for videre udbredelse af coronavirus har drevet myndighederne til af aflyse årets udgave af Tour of Hainan. Foto: Ernst van Norde.

Som konsekvens af de strenge forholdsregler, som de kinesiske myndigheder har taget for at forhindre den frygtede coronavirus i at udvikle sig til en global epidemi, er etapeløbet Tour of Hainan blevet aflyst. Det skriver Velonews.

Løbet skulle have været skudt i gang 23. februar på Hainan-øen i det Sydkinesiske Hav i en afstand af 1500 kilometer fra Wuhan på fastlandet, hvor den frygtede coronavirus i december blev konstateret. Myndighederne finder det trods afstanden uansvarligt at afvikle løbet.

Virusset, som kan fremkalde alvorlige åndedrætsproblemer og nu har kostet over 100 mennesker livet, lader sig ikke uden videre inddæmme, og der er nu eksempler på smitte i adskillige lande verden over.

Tour of Hainan skulle i år have haft deltagelse af det danske Pro Team Riwal Readynez, som pludselig risikerede et hul i kalenderen. Teamet har imidlertid i stedet sikret sig adgang til det spanske etapeløb Vuelta Andalucia Ruta Ciclista del Sol, hvilket er en fuldgod erstatning.

- Skelde og Blaudzun (sportsdirektører på holdet, red.) har gjort et fantastisk arbejde de seneste 48 timer og har sikret os et godt løbsprogram, siger teamdirektør Steffen Kromann til Ekstra Bladet.

- Vi fik lige et par dybe stød med aflysninger, men nu ser det ud til, at vi kommer rigtigt godt videre. Det er selvfølgelig træls, at vi er blevet ramt af aflysningen i Kina, men det er indlysende, at vi ikke skal til Kina under de nuværende omstændigheder.

- Det kommer til at koste os nogle penge, for i stedet for at komme hjem med penge fra Kina, skal vi bruge penge på at køre i Spanien. Men dem finder vi. Det vigtigste er, at vi har et godt program, siger Kromann og nævner, at for eksempel hotelovernatninger i Spanien er for egen regning på grund af den sene udtagelse.

En anden ærgerlig aflysning ramte Riwal tidligere på måneden, da Omans mangeårige leder, Sultan Qaboos bin Said al Said, døde 10. januar.

Det fik indflydelse på Tour of Oman, som skulle være kørt fra 11. februar. Landesorgen i ørkenriget på den arabiske halvø blev imidlertid af styret dikteret til at vare 40 dage. Det førte til aflysning af løbet, som Tour de France-arrangør ASO står bag.

Wang Xin tændte helt af efter etapen. Privatfoto Cykling Cykelrytter gik helt amok: Nu får han hård straf

Riwal Readynez har fået invitation til et af de største endagsløb på kalenderen, nemlig den hollandske forårsklassiker, Amstel Gold Race. Foto: Ernst van Norde. Cykling Kæmpe skulderklap: Dansk hold udtaget til stort løb

Få uger før, Mathias Norsgaard tiltræder som rytter på World Tour-holdet Movistar, har han angiveligt brækket et ben i en træningsulykke. Foto: Claus Bonnerup / Ritzau Scanpix Cykling Dansk cykelrytter i alvorligt styrt

Cykling Dansk stjerne truer med retssag: - Det er noget pis

0 kommentarer
Vis kommentarer