Fuglsang afslører sin million-løn: Brugte formue på privat træner

Danmarks bedst betalte cykelrytter, Jakob Fuglsang, smider ikke om sig med penge, men han investerer gerne store summer i sin karriere, fortæller han i ny bog

I et forsøg på at blive 100 procent klar til den vigtige 2015-sæson betalte Jakob Fuglsang af egen lomme over 200.000 kroner for alternativ træning. Foto: Ernst Van Norde.
I et forsøg på at blive 100 procent klar til den vigtige 2015-sæson betalte Jakob Fuglsang af egen lomme over 200.000 kroner for alternativ træning. Foto: Ernst Van Norde.

I et forsøg på at slippe for nærmest invaliderende smerter efter en serie styrt betalte Jakob Fuglsang i 2015 over 200.000 kroner af egen lomme til en norsk alternativ træner.

Endnu i dag aner Fuglsang ikke, om den særlige ‘vegetative træning’, som nordmanden Jarl-Inge Clausen har slået sig op på, havde den tilsigtede virkning, men han fortryder ikke sin kostbare rejse ind i vegoterapiens verden.

‘Jeg har altid været åben over for nye måder at træne og optimere på, og jeg havde ikke noget at tabe ved at prøve hans metoder,’ skriver Fuglsang i sin selvbiografi, der netop er udkommet.

Bogen, der bærer hans navn som titel, gennemgår den 33-årige rytters liv og karriere, der i vid udstrækning handler om ‘drømmen om regnbuestriberne og den gule trøje’, som er bogens undertitel.

Baggrunden for Fuglsangs ansættelse af Jarl-Inge Clausen som privat træner var et alvorligt styrt i Tour de France 2014 og yderligere to styrt i Danmark Rundt. Frem mod den følgende sæson opstod som konsekvens af styrtene en ubærlig smerte i Fuglsangs hofte.

Jakob Fuglsang har siden 2011 været Danmarks bedst betalte cykelrytter. I år tjener han en million euro - cirka 7,5 mio. kr. Foto: Ernst Van Norde.
Jakob Fuglsang har siden 2011 været Danmarks bedst betalte cykelrytter. I år tjener han en million euro - cirka 7,5 mio. kr. Foto: Ernst Van Norde.
 

Han søgte og fik tilladelse til at få injiceret kortison i hoften, og yderligere afsøgte han andre muligheder for at komme smerterne til livs. På Twitter kom han i kontakt med Clausen, som mente, at han kunne forbedre Fuglsangs præstationsevne med ikke mindre end ti procent og samtidig befri ham for de vedvarende smerter i hoften.

Fuglsang inviterede Clausen til Monaco og betalte hans rejse fra Indien, hvor Clausen opholdt sig. Mellem jul og nytår fik Fuglsang dagligt behandling hjemme i privaten, som han delte med sin kæreste og senere hustru, Loulou.

‘Han kom næsten dagligt hjem til min og Loulous lejlighed og lavede øvelser med mig. Han var en ret alternativ og spøjs fætter, og Loulou var ved at blive sindssyg af, at vi lå på gulvet i mærkelige positioner og trak vejret dybt ind og ud. Det har sikkert set besynderligt ud,’ skriver Fuglsang i bogen og fortæller, at han besluttede at hyre Clausen som sin private træner i første halvår af 2015.

‘Jeg kunne hurtigt mærke, at min krop blev løsnet op [...] Jeg kan selvfølgelig ikke udelukke, at det i virkeligheden var kortisonindsprøjtningen, der gjorde hele forskellen, men kendsgerningen er, at jeg fik det bedre efter træningen med Jarl-Inge,’ skriver Fuglsang.

Jakob Fuglsangs selvbiografi er skrevet i samarbejde med journalisten Rasmus Staghøj. Foto: Politikens Forlag.
Jakob Fuglsangs selvbiografi er skrevet i samarbejde med journalisten Rasmus Staghøj. Foto: Politikens Forlag.
 

‘Pengene sidder ikke løst hos mig – spørg bare Loulou – men jeg vil gerne investere i min karriere. Om den her investering gav afkast, ved jeg som sagt ikke med sikkerhed, men jeg ville ikke stå i en situation, hvor jeg fortrød, at jeg ikke havde prøvet alle muligheder for at blive min skade kvit og for at forbedre mig,’ skriver han.

Da Fuglsang entrerede med Jarl-Inge Clausen havde han allerede i fire år været Danmarks bedst betalte cykelrytter. Skiftet fra Team Saxo Bank til det luxembourgske storhold Leopard Trek op til 2011-sæsonen betød næsten en tidobling af hans løn, og fra 2014 på Astana voksede hans løn yderligere.

Han fik 700.000 euro årligt på Leopard Trek, fortæller han i bogen, og det samme fik han i sit første år på Astana. I 2014 tjente han 800.000 euro, og i 2015 900.000 euro.

Derpå måtte han gå ned i løn, idet han fik 750.000 euro for 2016-sæsonen og 800.000 for den næste. Hans sejr i det prestigefyldte Critérium du Dauphiné i 2017 sikrede ham ‘et par hundrede tusind euro oven i årslønnen’ for 2018 og 2019.

Det betyder, at Jakob Fuglsang i år og næste år tjener en million euro årligt – cirka 7,5 millioner kroner.

Se også: Dansk cykeloptur fortsætter: Nyt flot resultat

Se også: Fuglsang efter kæmpe triumf: Derfor vandt jeg

Se også: Smadrede Tour-feltet med klassekørsel: Nu advarer han

Camilla Pedersen under løbetræning på strandpromenaden i Calpe i Spanien. Hendes ultimative mål er en podieplacering ved det prestigefyldte Hawaii Ironman. Foto: Ernst Van Norde. Sport og Spil Mirakel med mangler: Jeg lever gerne ti år mindre, hvis jeg så bare har levet fuldt ud

- Gitte og jeg brugte meget mere tid på Michael end på hans søskende, selv om vi altid har forsøgt at give børnene lige meget opmærksomhed, indrømmer Søren Valgren, her foran sin kutter Kansas. Foto: Claus Bonnerup Sport og Spil Sørens søn leverede kæmpe dansk triumf: Tja, fisker kunne han jo ikke blive

29 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere