Fuglsang bevarer podieplads i stjernebesat etapeløb

Astana-danskeren kørte stærkt nok til at holde Tom Dumoulin bag sig på den afsluttende enkeltstart i Italien

Roglic snyder Yates på målstregen i Tirreno-Adriatico – Campenaerts tager etapesejren

10,1 kilometer enkeltstart var ikke nok til at vælte Astana-danskeren Jakob Fuglsang af podiet i cykelløbet Tirreno-Adriatico.

Til gengæld var det langt nok til, at Primoz Roglic fra Jumbo-Visma-holdet sprang op på førstepladsen.

På løbets 7. og sidste etape kørte Fuglsang i mål i tiden 11 minutter og 56 sekunder.

Det var slet ikke hurtigt nok til at blande sig i kampen om etapesejren, som gik til Victor Campenaerts (Lotto Soudal) i tiden 11 minutter og 23 sekunder.

Men i klassementet holdt Fuglsang tempospecialisten Tom Dumoulin (Sunweb) bag sig og sikrede sig den samlede tredjeplads.

Hollænderen var 25 sekunder hurtigere end Fuglsang, men danskeren havde mere end et minut at give af.

Fuglsang kan derfor se tilbage på et løb, hvor det både blev til sejr på 5. etape og en samlet podieplads.

Mitchelton-Scotts Adam Yates, der førte det stjernebesatte etapeløb før etapen, trak nitten. Trods en hæderlig indsats tabte han samlet med et sekund.

Mads Pedersen (Trek) satte bedste mellemtid og hamrede i mål som nummer fem, men blev siden skubbet ned på sjettepladsen.

Han kunne dog glæde sig over at slå blandt andre Roglic, Dumoulin, Rohan Dennis (Bahrain Merida) og de øvrige danskere i løbet.

Kasper Asgreen (Quick-Step) kom tættest på med en slutplacering som nummer 15, mens hverken Søren Kragh Andersen (Sunweb) eller Mads Würtz Schmidt (Katusha) kom i mål blandt de 30 bedste på dagen.

Både Asgreen, Kragh og Pedersen sluttede i top-10 i løbets ungdomskonkurrence.

Den afsluttende enkeltstart blev kørt i San Benedetto del Tronto i det østlige Italien.

Se også: Danskere med stor andel i sejr

Se også: Scarponis enke inspirerede Fuglsang til smuk sejr

Jakob Hovgaard (t.h) havde sit hyr med at få slået den helt nye paraply op for at skygge for Australiens ubarmhjertige sol. Problemet var dog løst, da hans kører nåede frem til gridden. Foto: Andy Hone/Haas F1 Team Sport og Spil Debriefing fra Melbourne: Ufattelig præstation bag Haas' succes

1 kommentar
Vis kommentarer