Fuglsang er kaptajn i Amstel

Som udgangspunkt kører Astanas stjernespækkede hold i forårsklassikeren Amstel Gold Race for at sikre en sejr til Jakob Fuglsang

Jakob Fuglsang har tidligere kørt sig til en fjerdeplads i Amstel Gold Race. I år har han Tour-vinder Vincenzo Nibali som hjælperytter. (Foto: Claus Bonnerup).
Jakob Fuglsang har tidligere kørt sig til en fjerdeplads i Amstel Gold Race. I år har han Tour-vinder Vincenzo Nibali som hjælperytter. (Foto: Claus Bonnerup).

Det er ikke hver dag, en cykelrytter får en Tour-vinder hjælperytter i et af de største løb på kalenderen. Men det har Jakob Fuglsang i dagens forårsklassiker Amstel Gold Race, som blev skudt i gang i formiddags.

Inden starten slog Fuglsang fast over for feltet.dk, at han er manden, som Astanas stærke klassikerhold som udgangspunkt skal køre for. Det består ud over Fuglsang af Vincenzo Nibali, Luis León Sánchez, Lars Boom, Andriy Grivko, Diego Rosa, Laurens de Vreese og Lieuwe Westra.

Se også: Amstel Gold Race: Her er favoritterne

- Først og fremmest kører vi for mig, og så skal de andre lidt se, hvordan benene er. Så jeg håber, at jeg i hvert fald har benene, sagde Fuglsang til feltet.dk inden starten i Maastricht.

Løbet er på 258 kilometer og er kendt som et yderst stressende løb på grund af de mange forhindringer - såkaldt 'road furniture' - i form af trafikøer, fartbump og rundkørsler. Dertil kommer 34 korte, seje stigninger, som let suger kraften ud af en selv toptrænet professionel.

Se også: Avis: Touren i fare for Fuglsang

Tidligt i løbet etablerede seks ryttere et udbrud. De seks er: Laurens De Vreese (Astana), Jan Polanc (Lampre), Timo Roosen (LottoNL-Jumbo), Linus Gerdemann (Cult Energy), Johann Van Van Zyl (MTN-Qhubeka) og Mike Terpstra (Team Roompot).

Set med danske øjne er udbruddets mest interessant rytter tyskeren Linus Gerdemann, som viser Cult-holdets farver frem i klassiker-debuten.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere