Fuglsang hårdt ramt: - Nu skal jeg komme mig både fysisk og mentalt

Atter er Fuglsang styrtet ud af Tour de France, og denne gang synes slaget at være det hårdeste hidtil for den rutinerede rytter

Ekstra Bladets cykelekspert, Michael Rasmussen, var rørt, da han kom med sin analyse af dagens etape, hvor Fuglsang udgik

NÎMES (Ekstra Bladet): Endnu efter en halv time i ambulance, hvor han kunne overvinde den første ærgrelse, trillede tårerne ned ad kinderne på Jakob Fuglsang, da han hen mod klokken 18 ankom til Tourens mobile røntgenklinik i Nîmes.

Smerter havde han tydeligvis i sin venstre hånd og et knæ, der også fik en tur, men det var vist afmagten og fortvivlelsen, der gjorde mest ondt. Det er sjældent at en cykelrytter græder over sine sår på kroppen. Det er den mentale smerte, der ikke er til at bære.

Han havde på det tidspunkt ingen ord at dele med den talstærkt fremmødte presse, men senere på aftenen udsendte Astana en pressemeddelelse med en erklæring fra den sårede holdkaptajn.

- Al fokus vil nu ligge på at komme mig både fysis og mentalt, for Touren var et stort mål for mig efter mine sejre i Liège-Bastogne-Liège og Critérium du Dauphiné, lyder det fra Fuglsang.

- Jeg er virkelig skuffet over at forlade Tour de France på denne måde, men der var for megen smerte til, at jeg kunne fortsætte. Nogen styrtede foran mig, og der var ingen måde at undvige på, så jeg styrtede og røg ud over styret.

- Min hånd svulmede op, og jeg kunne knapt stå på benene. Jeg vidste med det samme, at min Tour ville slutte her. Jeg var virkelig motiveret her i den afsluttende uge, og jeg var parat til at kæmpe for en højere placering i klassementet.

- Det er en stor skuffelse for mig, at dette skulle være måden, hvorpå jeg går glip af den kamp, lyder det fra Fuglsang.

Allerede tirsdag aften gik Astana i gang med at skaffe Fuglsang og hans kone, Loulou, flybilletter hjem. De forlader formentlig Touren tidligt onsdag.

Cykling - 23. jul. 2019 - kl. 17:02 Jakob Fuglsang er færdig i Tour de France

Se også: Slem forskrækkelse til Geraint Thomas: Australsk etapesejr

Se også: Fuglsang bevarer håbet: - Det kan stadig blive til et eller andet

Julian Alaphilippe viste svaghedstegn på 15. etape. Foto: Ritzau Scanpix Cykling - 21. jul. 2019 - kl. 17:14 Den gule trøje sendt til tælling

87 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere