Fuglsang i angreb: UCI laver mediestunt

Den danske cykelstjerne giver ikke meget for den internationale cykelunion, der truer Astana med degradering

Jakob Fuglsang anklager UCI for mediestunt (Foto: Tariq Mikkel Khan)
Jakob Fuglsang anklager UCI for mediestunt (Foto: Tariq Mikkel Khan)

Jakob Fuglsangs arbejdsgiver, Astana, risikerer at blive frataget sin licens til World Touren på grund af en række dopingsager.

Men den danske cykelstjerne giver ikke meget for den internationale cykelunion (UCI), som truer Astana med degradering, hvilket vil betyde, at storholdet for eksempel ikke er garanteret en start ved Tour de France.

Se også: Afsløring: UCI-toppen holdt hånden over Armstrong

- Jeg tror egentlig, at det mere er et mediestunt fra UCI's side, end det er noget andet, og jeg tvivler stærkt på, at der kommer noget reelt ud af det, siger Fuglsang til TV2 Sports magasinprogram "Mellem linjerne".

- Jamen, jeg tror ikke på, at UCI, når det kommer til stykket, har en sag, der vil holde i retten.

Se også: Riis om Contador: Frustrerende, at Touren er glippet

- Så hvis det kommer så langt, så tror jeg egentlig, at vi som hold står ret stærkt, og jeg tror, de har en dårlig sag, siger Fuglsang.

I efteråret blev Astana ramt af hele fem dopingsager.

Fuglsang har kontraktudløb med Astana efter denne sæson. Holdets største stjerne er Vincenzo Nibali, som sidste år vandt Tour de France.

2 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere