Fuglsang i kæmpe triumf: Slår alle de store i Frankrig

Astana-danskeren Jakob Fuglsang tog en af karrierens sjældne sejre på 6. etape af Criterium du Dauphiné

(Arkivfoto: All Over Pres)
(Arkivfoto: All Over Pres)

Den danske cykelrytter Jakob Fuglsang (Astana) tog fredag en af karrierens største sejre, da han vandt 6. etape af Criterium du Dauphiné.

Danskeren kørte fremragende på både den sidste stigning og nedkørslen mod mål, hvor han endte i finalen med så store navne som Richie Porte (BMC), Chris Froome (Sky) og holdkammeraten Fabio Aru.

- Jeg håbede på en god dag. Det var fedt endelig at få lidt succes både for mig personligt og for holdet, efter alt vi har været igennem, siger Jakob Fuglsang til Tv2Sport efter løbet.

Fuglsang forsøgte at køre væk en kilometer fra mål, men blev hentet, men i spurten på målstregen havde danskeren lige præcis benzin nok i tanken til at klemme cyklen først over stregen.

- Det så ud til, at der var mange, der sad på limit og bare ville følge med, så jeg tænkte, at jeg ville give det et forsøg, siger Fuglsang.

Astana-danskeren vandt med ganske få centimeter foran Porte og Froome, mens Aru kom ind som nummer fire.

- Der har været meget uheld for vores hold i år, så det var dejligt endelig se, at vi er konkurrencedygtige. Og dejligt at se, at vi var fremme med to mand på den første store dag i bjergene sammen med to af de helt store (Froome og Porte, red.), sagde Fuglsang til Eurosport få minutter efter sejren.

Danskeren roste hele Astana-holdet for indsatsen, og personligt var han super glad.

- Det er en stor lettelse for mig at vinde som Astana-rytter, sagde Fuglsang.

I den samlede stilling overtager Richie Porte førertrøjen. Han er 39 sekunder foran Froome, mens Fuglsang kravler op som nummer tre - 1 minut og 15 sekunder efter Porte.

Det blev en medrivende afslutning på en ellers rolig etape, da favoritterne ramte Mont du Chat-stigningen, som er uden for kategori, omkring 25 kilometer fra mål.

Allerede tidligt på stigningen måtte Thomas De Gendt i førertrøjen slippe favoritfeltet, så der skulle kæmpes om at overtage den gule trøje.

Alejandro Valverde åbnede favoritfesten allerede seks kilometer fra toppen af stigningen, og det blev starten på en masse små angreb fra større navne.

Jakob Fuglsang var godt kørende og kom væk, men holdkammerat Fabio Aru ville også vise god form. Han kørte op til Fuglsang, og sammen kørte de etapens lykkeriddere ind.

Mens Porte og Froome nærmede sig bagfra, stak en velkørende Aru af fra Fuglsang en kilometer fra toppen. Fuglsang koblede sig i stedet på Porte og Froome resten af vejen op.

Det hele skulle afgøres på den hidsige nedkørsel, hvor Aru blev hentet, og hvor Froome og Fuglsang var klart stærkest.

Få hundrede meter fra mål var alle fire samlet, inden Fuglsang trådte sig til en af karrierens flotteste triumfer.

- Jeg troede, det var en anden plads, da vi kørte over stregen, men da jeg fik meldingen om sejr, så blev jeg utroligt glad.

- Alt i alt følte jeg, at vi kørte virkelig godt i dag.

I den samlede stilling overtager Richie Porte førertrøjen - her ses han komme ind som nummer ét på fjerde étape (Video: SNTV)

Med den første sejr for Astana mandskabet i fire et halvt år, fik Jakob Fuglsang ikke kun en god portion selvtillid og et par kindkys - han vandt nemlig også muligheden for et nyt indkøb på hjemmefronten.

- Jeg havde en deal med min kone, om at jeg efter næste sejr måtte købe en Porsche, siger en glad etape vinder.

Det er ikke første gang, at en dansker vinder sjette etape i Criterium du Dauphine. Tidligere har både Chris Anker Sørensen og Michael Rasmussen vundet netop den etape.

 

Fra storhed til fald - nogle af de allerstørste stjerner kørte for holdet, der blev ramt af skandale efter skandale: Fabian Cancellara var Bjarne Riis' yndling, og han blev holdets mest vindende rytter nogensinde. Her sejrer han på en etape i Schweiz Rundt i 2008. Foto: AP. Sport og Spil Stjerner og vandbærere

'Nogle svenskere var utilfredse med deres løbsprogram, og så lavede de ballade': Se også: Forsvarer voldsomme kaos-beskyldninger: 'Det er bare svensk ballade'

Danmarks Radio er gået for vidt, mener blogger: Se også: Blogger langer ud efter DR-vært: Dyrker snobberiet  

56 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere