Allerede i august stod det fast, at Jakob Fuglsangs sæson var forbi. Han havde brækket både skulderblad og kraveben efter et styrt i Benelux Tour, og den i forvejen pilrådne sæson fik dermed et ærgerligt punktum.
Nu er den danske cykelstjerne, der fra næste år skifter hold, kommet sig så meget, at han har kunnet tage med familien på ferie. Og det er ikke bare en hvilken som helst destination.
For Fuglsang-gruppen er rykket til Maldiverne på den luksuriøse hotel Le Meridien Maldives Resort & Spa.
Her koster den billigste overnatning omkring 3.000 kroner, og de berømte vandvillaer kan fås for lidt over 9.000 per nat.
- Super dejligt at være tilbage på Maldiverne. Min yndlingsdestination uden for sæsonen. Det er bare et sandt paradis, skriver Fuglsang.
Udover konen Loulou og datteren Jamie, så har Fuglsang også mødtes med stjernekollegaen Steven Kruijswij på øen, hvor den også har stået på snorkling i det azurblå vand i det Indiske Ocean.
Da sæsonen var forbi prøvede det danske cykel-es at se lyst på det, selvom det burde være svært.
- Hvis man skal se positivt på det - og det skal man nogle gange gøre - så skal jeg ikke nå mere i denne sæson. Jeg kan tage den med ro og komme ovenpå. Jeg behøver ikke at stresse for at skulle være klar til et stort mål inden for den næste måned, sagde han til TV2, da sæsonen var meldt forbi.
Læs her om de nye danske cyeklstjerner, som er på vej frem: