Fuglsang indrømmer: 'Jeg har fejlet'

Jakob Fuglsang tager ansvaret på sin kaptajn-kappe og indrømmer, at han ikke ledede holdet godt nok, da han tabte tid på Tourens 10. etape

Michael Rasmussen var heller ikke imponeret af Fuglsang og resten af Astana-holdet.

ALBI (Ekstra Bladet): 1.40 minutter. Det var det tidstab, Jakob Fuglsang kunne notere på 10. etape.

Den store manko blev en realitet, efter at han 34 km før mål sad for langt tilbage i feltet, da det knækkede i sidevinden.

En intens jagt resulterede i, at Fuglsang og andre favoritter, Richie Porte, Thibaut Pinot og Rigoberto Uran, næsten fik lukket hullet. Sølle 12 sekunder manglede - men så knækkede filmen.

I mål i Albi fik den skrevne presse ikke anledning til at stille spørgsmål. Her blev der kort gjort status til de snurrende kameraer, og så var det retur i bussen.

Men i sin daglige klumme i B.T. tager han bladet fra munden:

'Jeg er bitter over, at det er gået, som det er. Jeg fejlede ved ikke at sidde rigtigt, og så sørgede jeg ikke for at have nok holdkammerater omkring mig,' skriver Fuglsang.

Han mener dog til sit eget forsvar, at han ikke fik de rigtige informationer om vind og vejr.

Men det ændrer ikke ved, at han ransager sin egen rolle som kaptajn efter tidstabet.

'Måske har jeg også været for dårlig som kaptajn, når det har gjaldt om at samle mine holdkammerater. Måske har jeg været for dårlig til at råbe efter dem i radioen: 'Gutter, nu spænder i balderne og kommer op til mig,' når jeg har haft brug for dem.'

Jakob Fuglsang kan holde hviledag i Albi på en samlet 16.-plads, 3.22 minutter efter Julian Alaphilippe i den gule trøje og 2.10 minutter efter Geraint Thomas, der er den bedst placerede rytter blandt forhåndsfavoritterne.

Cykling - 15. jul. 2019 - kl. 17:28 Kæmpe katastrofe: Fuglsang slagtet i sidevinden

Cykling - 15. jul. 2019 - kl. 19:02 Kyllingen om kæmpe nedtur: - Utroligt dumt

Se også: Tour-dansker afslører: Rødvin og røverhistorier

Sport og Spil Tour-hold i kaos: Det sejler på dansker-hold

19 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere