Fuglsang om ny mester: Han kørte kraftedeme stærkt

Tour-rytteren Jakob Fuglsang var favorit til sejren på den kuperede DM-enkeltstart, men han blev slået eftertrykkeligt

Jakob Fuglsang blev nummer fire ved DM i enkeltstart og glæder sig over at være blevet testet godt igennem før Tour de France. (Arkivfoto: Claus Bonnerup).
Jakob Fuglsang blev nummer fire ved DM i enkeltstart og glæder sig over at være blevet testet godt igennem før Tour de France. (Arkivfoto: Claus Bonnerup).

Lidt over en uge før Tour de France gled det hele ikke som smurt i olie for Jakob Fuglsang (Astana), som var en af forhåndsfavoritterne til sejren i enkeltstart ved DM i Rønde.

Selv om Tinkoff-Saxos Christopher Juul Jensen punkterede undervejs, vandt han mesterskabet og besejrede Fuglsang med hele 38 sekunder. Det fik Fuglsang til at nikke anerkendende i retning af Tinkoff-Saxos autocamper, hvor Juul Jensen blev fejret af holdkammeraterne.

- Det er sgu godt kørt. Han har kraftedeme kørt stærkt. Det må man sige, sagde Jakob Fuglsang, som måtte tage til takke med fjerdepladsen.

Den forsvarende mester Rasmus Quaade (Cult)  blev nummer to, mens den tidligere juniorverdensmester Mads Würtz Schmidt (Coloquick) blev nummer tre. Han kørte de 39,2 kilometer ét sekund hurtigere end Fuglsang.

Fremragende præstation af Juul-Jensen (Foto: Claus Bonnerup) Cykling - 25. jun. 2015 - kl. 19:54 Trods punktering: Ny Danmarksmester smadrede konkurrenterne

- Jeg tabte nok for megen tid på vej ud, men da det begyndte at gå op og ned, kørte jeg mig ind på de andre. Jeg synes ellers, det gik o.k., men det rakte altså ikke, sagde Fuglsang.

Han måtte udgå med maveproblemer i Schweiz Rundt, hvor han ellers havde håbet at score et godt resultat i kraft af sin gode form. Det var ikke den bedste optakt til DM, men Fuglsang brugte det torsdag aften ikke som undskyldning.

- Formen er stadig god, og jeg føler, at jeg er godt kørende. Jeg har power, og jeg føler, jeg er kommet mig efter min sygdom i Schweiz, sagde Fuglsang.

- Det blev ikke til et mesterskab, men det var en god test før Touren.

Se også: Kæmpe nedtur for Fuglsang: Udgår i Schweiz

- Hvorfor vandt du ikke?

- Jeg kan ikke pege på en bestemt grund. Jeg synes, det hele kørte godt for mig derude. Jeg var et sekund fra podiet, men det er ikke så bittert at misse podiet med et sekund, som det er at tabe mesterskabet med et sekund, sagde Fuglsang med tanke på, at han i 2011 tabte med ét sekund til tempofænomenet Rasmus Quaade ved DM i Nyborg.

- Jeg vidste godt, at det ville blive svært at vinde, og at flere ville kunne gøre det godt her i Rønde. Det er flot kørt af Christopher, sagde Jakob Fuglsang.

Se også: DM-favorits bizarre opvarmning: Kan intet huske

4 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere