Fuglsang sat til vægs: Ikke på niveau med de unge

Astana-sportsdirektør Giuseppe Martinelli tror mere på yngre ryttere end Jakob Fuglsang og Vincenzo Nibali, når det gælder kampen om den samlede Giro-sejr

Jakob Fuglsang er lige nu nummer 12 i det samlede klassement. Med lange udsigter til podiet. Foto: Luca Bettini/Ritzau Scanpix
Jakob Fuglsang er lige nu nummer 12 i det samlede klassement. Med lange udsigter til podiet. Foto: Luca Bettini/Ritzau Scanpix

Jakob Fuglsang har ikke kastet håndklædet i ringen. Tværtimod tror han stadig på, at alt kan ske, når feltet rammer de store bjerge i denne uge.

Den 35-årige Astana-kaptajn er mere end fem minutter fra den lyserøde førertrøje - og godt to minutter fra podiet ... Men han han finder tryghed i rutinen.

- Jeg føler mig ikke træt, og med min alder og erfaring tror jeg, at jeg har nok med holdbarhed, siger han til Astanas hjemmeside.

Eksperterne kritiserer Fuglsang for BT-klumme: Det handler om at komme først

Desværre for Fuglsang ser det i denne Giro foreløbig ud til, at ungdommens vildskab vinder over rutine og watt-beregninger.

I hvert fald hvis det står til danskerens egen sportsdirektør på Astana, Giuseppe Martinelli.

- Dette er en Giro for de unge ryttere. Det er tydeligt, at en ny generation får sit gennembrud. De unge ryttere er stærkere og ser ikke ud til at bekymre sig om tallene. De træder bare hårdt i pedalerne, siger Martinelli ifølge Cyclingnews.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Jakob Fuglsang blev sat af flere af sine rivaler på stigningen til Piancavallo. Foto: Luca Bettini/Ritzau Scanpix
Jakob Fuglsang blev sat af flere af sine rivaler på stigningen til Piancavallo. Foto: Luca Bettini/Ritzau Scanpix
 

Hollandsk favorit
Efter søndagens bjergetape, hvor Fuglsang bevægede sig længere væk fra podiet, bedyrede Astana-kaptajnen, at han ikke var skuffet over sig selv. Men han var overrasket.

Data talte deres tydelige sprog. Fuglsang kørte flere watt op ad Piancavallo-stigningen, end tilfældet havde været på Etna tidligere i løbet.

På vulkanen var han blandt de stærkeste. Søndag blev han og den jævnaldrende konkurrent Vincenzo Nibali sat af flere af deres yngre rivaler.

Også 37-årige Dominico Pozzovivo røg i problemer og ud af top 5.

Gennemsnitsalderen blandt de fem forreste i klassementet er lige nu 26 år, og ifølge Martinelli er løbets største favorit 29-årige Wilco Kelderman.

- Kelderman er en kæmpe favorit til at vinde Giroen nu. Selv om vi har frygtelig sidste uge inklusiv Stelvio-stigningen foran os. Fuglsang og Nibali er bare ikke på niveau med de andre unge mænd, siger Martinelli ifølge Cyclingnews.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Den rutinerede duo Jakob Fuglsang og Vicenzo Nibali (tv.) har indtil videre fået baghjul af den yngre garde tællende blandt andre løbets førende Joao Almeida (th.). Foto: Luca Bettini/Ritzau Scanpix
Den rutinerede duo Jakob Fuglsang og Vicenzo Nibali (tv.) har indtil videre fået baghjul af den yngre garde tællende blandt andre løbets førende Joao Almeida (th.). Foto: Luca Bettini/Ritzau Scanpix
 

Voldsomt program
Ekstra Bladet har været i kontakt med Astana-lejren med ønske om at få et interview med Martinelli. Forud for dagens etape var det dog ikke muligt.

Jakob Fuglsang kom til mål med de øvrige favoritter på 16. etape fra Udine til San Daniele, hvorfor der er status quo i topstriden af klassementet.

Først over stregen var sloveneren Jan Tratnik (Bahrain-McLaren) efter en lang dag i udbrud, hvor han til sidst viste sig som den stærkeste.

Onsdagen byder på en af løbets mest frygtede etaper med flere brutale stigninger på programmet, der afsluttes i Madonna di Campiglio.

Cykling Stjernerytter testet positiv for anden gang

Jakob Fuglsang har endnu ikke opgivet håbet om et stort resultat i Giroen. Men den 35-årige Astana-kaptajn er tvunget i offensiven. Foto: Luca Bettini/Ritzau Scanpix Cykling Kyllingens dom: - Gigantisk skuffelse

Sport og Spil Nu begynder vild Vuelta: Han er uundgåelig fra start

13 kommentarer
Vis kommentarer