Fuglsang scorer kassen: Så vild er Tour-stjernens årsløn

Jakob Fuglsang er i en liga for sig selv rent lønmæssigt, idet han tjener dobbelt så meget som nummer to i det danske hierarki

Få Michael Rasmussens vurdering af Fuglsangs chancer her
Følg Cykling

DÜSSELDORF (Ekstra Bladet): Siden sit skift til det luxembourgske storhold Leopard Trek i 2011 har Jakob Fuglsang været den bedst lønnede af de danske cykelryttere i det professionelle felt, og den position holder han givetvis også i de kommende år.

Efter sejren i Critérium du Dauphiné var han et af de varmeste navne på ryttermarkedet, idet hans nuværende kontrakt udløber. Astana valgte imidlertid at gøre kort proces og stoppe alle spekulationer med et tilbud om kontraktforlængelse.

Selv om Fuglsangs manager, italieneren Moreno Nicoletti, blev kimet ned af interesserede hold efter sejren i Critérium du Dauphiné, og selv om der således var rigeligt at vælge imellem, traf Fuglsang beslutning om at blive, hvor han er.

Jakob Fuglsang med sin agent Moreno Nicoletti. Foto: Claus Bonnerup
Jakob Fuglsang med sin agent Moreno Nicoletti. Foto: Claus Bonnerup
 

Hans hyre i de kommende år er ukendt, men det er ikke sandsynligt, at Fuglsang har fået en markant lønstigning. Ekstra Bladet har gennem de seneste uger været i kontakt med en stribe managere, sportsdirektører og ryttere i forsøget på at kortlægge lønniveauet for danske ryttere, og konklusionen er klar: Fuglsang er med en løn på 800.000 euro årligt allerede betalt for at vinde et løb som Critérium du Dauphiné.

- Når man giver en løn på seks millioner årligt til en rytter, så forventer man en sejr af den kaliber hver andet eller tredje år, siger en kilde på et World Tour-hold. Kilden ønsker at være anonym, idet penge ikke er noget, man taler højt om i cykelsporten.

Tror du, Tour-rytterne scorer kassen? Så tro om igen!

Langt mellem top og bund
Astana-sportsdirektør Dmitrij Fofonov bekræftede torsdag før kontraktunderskrivelsen over for Ekstra Bladet, at Fuglsang ikke var blevet markant dyrere efter sejren.

- Jakob har i mange år ligget på et højt niveau, som er passende for en rytter med hans kvaliteter. Han er betalt for at levere resultater, og det har han nu gjort, sagde Fofonov.

Jakob Fuglsang øverst på podiet til Criterium Du Dauphine Libere. Foto: All Over Press
Jakob Fuglsang øverst på podiet til Criterium Du Dauphine Libere. Foto: All Over Press
 

Rytteragenten Baden Cooke har denne kommentar til lønniveauet i det professionelle felt:

– Minimumslønnen for en World Tour-rytter er på 36.000 euro, og den bedst lønnede tjener seks millioner euro. Resten tjener, hvad der ligger derimellem, siger Baden Cooke.

Han vurderer, at gennemsnitslønnen på World Tour-niveau årligt ligger et sted mellem 250.000-300.000 euro – altså mellem 1,9 millioner og 2,23 millioner kroner. Snittet trækkes op af nogle få højtlønnede ryttere med verdensmester Peter Sagan og Tour-kongen Chris Froome i front.

Froome skønnes at tjene fem millioner euro årligt, mens Sagan er feltets bedst lønnede rytter med en årsløn på seks millioner euro – knapt 45 millioner kroner.

Verdensmesteren Peter Sagan. Foto: AP
Verdensmesteren Peter Sagan. Foto: AP
 

I den anden ende af skalaen ligger de nyprofessionelle, som for langt hovedpartens vedkommende tjener mindstelønnen på cirka 220.000 kroner

– 80 procent af de nyprofessionelle tjener mindstelønnen, og så er der de få, der måske tjener 100.000 euro som ’neopro’, siger Baden Cooke, som er bekendt med et World Tour-hold, hvor ingen rytter tjener under 120.000 euro – cirka 890.000 kroner – om året.

Du kan læse hvad ALLE de danske cykelryttere tjener i artiklen herunder:

Tror du, Tour-rytterne scorer kassen? Så tro om igen!

 

Valgren jagter prestige-trøje: 'Det er den eneste chance'

Fuglsang på hjemmebane: Håber at se nyfødt datter

Stjernens nødråb: Jeg kunne godt have brugt Mørkøv

Seneste nyt

Benny bekræfter vores bange anelser om regeringen

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.