Fuglsang styrtede i finalen på dramatisk etape

Jakob Fuglsang blev hevet i asfalten umiddelbart inden afslutningen på 1. etape af Paris-Nice og tabte mere end halvandet minut og dermed chancen for en topplacering i løbet

Jakob Fuglsangs drømme om en topplacering i Paris-Nice kuldsejlede allerede på 1. etape, hvor den danske Astana-kaptajn blev sendt i asfalten i finalen. Foto: Ernst van Norde
Jakob Fuglsangs drømme om en topplacering i Paris-Nice kuldsejlede allerede på 1. etape, hvor den danske Astana-kaptajn blev sendt i asfalten i finalen. Foto: Ernst van Norde

Jakob Fuglsang er i gang med en etape som ubestridt kaptajn på Astana.

Det betyder, at han er kaptajn i alle de etapeløb, han stiller op i - også i årets Paris-Nice, der blev åbnet søndag.

Her udspilledes Fuglsangs chancer for en topplacering dog umiddelbart inden finalen, de 1,9 km op ad Côte de Meudon.

For i positionskampen hen mod stigningen skete der et styrt foran Fuglsang, der i første omgang ellers så ud til at klare frisag. Men en Bahrain Merida-rytter fik hevet danskeren i asfalten, og da han først havde fået rejst sig og skiftet cykel, var løbet så et sige kørt.

Fuglsang kom på cyklen igen, men han kunne ikke få noteret samme tid som frontgruppen, som det ellers er kutyme ved styrt indenfor de sidste tre km, da der var tale om en afslutning på en stigning. Derfor måtte han kæmpe sig i mål 1.38 minutter efter.

Foran Fuglsang blev der kørt væddeløb. AG2R's Alexis Vuillermoz tog tidligt på stigningen chancen, men han blev hentet et par hundrede meter fra målstregen.

Her passerede en håndfuld ryttere i et reduceret felt, og lynhurtige Arnaud Démare (Groupama-FDJ) fik hevet sig med og var millimeter foran Gorka Izagirre (Bahrain-Merida) med Cofidis' Christoph Laporte på tredjepladsen.

Med tidstabet må Jakob Fuglsang ændre sine målsætninger for løbet, og mon ikke han i stedet nu kigger efter en etapesejr - eksempelvis løbets næstsidste af slagsen, der lutter på en kategori 1-stigning.

Jakob Fuglsang var dog ikke dagens mest uheldige. For som sædvanligt i 'Løbet mod Solen' startede rytterne rent vejrmæssigt skidt. Ganske vist undgik de sne, men måtte kæmpe med meget regnvåde veje vest for Paris fra Chatou til Meudon

Det kostede flere styrt undervejs til mål, og en af forhåndsfavoritterne, BMC's holdkaptajn Tejay Van Garderen, måtte udgå efter at have været i asfalten.

Se også: Kæmpe bombe under verdens bedste: De bestilte doping

Se også: Slut med piger i Tour de France

Se også: Fuglsang er i front for dansk Astana-trio i Paris-Nice

21 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere