Fuglsang udgår i comeback - Sagan fejrer jubilæumssejr

Cykelrytteren Jakob Fuglsang fuldførte ikke i Quebec, da Peter Sagan sejrede for 100. gang i karrieren

Jakob Fuglsang var efter sit kravebensbrud tilbage i det professionelle felt til Grand Prix Cycliste de Québec, hvor han dog udgik. Foto: AP/Christophe Ena
Jakob Fuglsang var efter sit kravebensbrud tilbage i det professionelle felt til Grand Prix Cycliste de Québec, hvor han dog udgik. Foto: AP/Christophe Ena

Jakob Fuglsang var fredag tilbage i et landevejsløb for første gang, siden han i august brækkede et kraveben i forbindelse med et gadeløb i Herning.

Den 32-årige danske cykelrytter fra Astana-holdet udgik i Grand Prix Cycliste de Québec, et løb som blev vundet af Peter Sagan.

Den slovakiske verdensmester fra Bora-holdet kunne dermed fejre sin sejr nummer 100 i karrieren.

Peter Sagan, der også vandt løbet i Quebec sidste år, henviste belgieren Greg Van Avermaet til andenpladsen.

Det var BMC-rytteren, der sidste år snuppede OL-guld i Rio foran Jakob Fuglsang.

Danskeren er i et kapløb med tiden for at komme i tilstrækkelig god form til at komme med til VM i Bergen, der afvikles fra 17. til 24. september.

Mændenes linjeløb på landevej køres søndag 24. september.

Jakob Fuglsang har haft en begivenhedsrig sommer.

I juni vandt han det franske etapeløb Critérium du Dauphiné, og senere samme måned forlængede han sin kontrakt med Astana til udgangen af 2019.

Der var store forventninger til Jakob Fuglsang i Tour de France i juli, men danskeren måtte udgå efter et styrt.

I august vendte han tilbage i et gadeløb i Herning, men det endte med et styrt og en efterfølgende operation for et brækket kraveben.

Jakob Fuglsang skal efter planen også stille op søndag ved Grand Prix Cycliste de Montréal.

Se også: Udbryderkonge sejrer i Vueltaen efter langt udbrud

Se også: Froome slog tilbage og øgede forspringet

Se også: Danskerhold leverer sensation i Vueltaen

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen