Fuglsang undersøgt for forbindelse til dopinglæge

Sidste år var Jakob Fuglsang genstand for en efterforskning for sine forbindelser til dopinglægen Michele Ferrari, skriver DR og Politiken

Bliv klogere på Fuglsang her. Redigering: Solfinn Hughes

2019 var et fantastisk år for Jakob Fuglsang - det bedste i hans ellers ganske succesfulde karriere.

Men sideløbende med sejrene i Liège-Bastogne-Liège og Critérium du Dauphiné var den 34-årige Astana-rytter genstand for en hemmelig efterforskning af cykelsportens uafhængige anti-dopingenhed, Cycling Anti-Doping Foundation (CADF). Det skriver DR og Politiken, der har arbejdet sammen med norske VG om sagen.

Helt konkret drejer det sig om et muligt samarbejde med Michele Ferrari, der har en stribe dopingsager på sin samvittighed og i lighed med hans tidligere klient Lance Armstrong er udelukket fra cykelsporten på livstid.

I den hemmeligholdte rapport, der tager afsæt i konkrete 'efterretninger', står der blandt andet:

'Efterretninger indikerer, at Astana Pro Team-cykelrytteren Jakob Fuglsang er i Michele Ferraris dopingprogram, og at holdkammeraten Alexey Lutsenko var til stede under mindst ét møde mellem de to i Nice/Monaco.'

'CADF har stillet efterretninger til rådighed, der tyder på, at Michele Ferrari fortsat er involveret i at dope atleter på Astana Pro Team og menes at have rejst til Monaco og andre lokationer for at møde cykelrytterne,' står der i rapporten. Fuglsang er netop bosat i Monaco.

'Specifikt indikerer efterretninger fra CADF, at Michele Ferrari var til stede ved Vuelta a Catalunya med Astana Pro Team i marts 2019, har base i Lugano (Schweiz), og for nylig har mødtes med Fuglsang og Lutsenko i Nice og/eller Monaco, lyder det videre.

Rapporten konkluderer dog, at der ikke kan knyttes en forbindelse mellem de to eller lægens søn, Stefan. I hvert fald ikke baseret på sociale medier, der synes at have været studeret.

Samtidig foreslås der, at der kan foretages yderligere tiltag - her nævnes overvågning.

Et eventuelt samarbejde med Michele Ferrari, der også har arbejdet sammen med Astana-chef Alexandr Vinokurov, vil ikke være godt for Jakob Fuglsang.

Fuglsang kan nemlig i så fald risikere mellem et og to års udelukkelse fra sporten, hvilket kan resultere i et karrierestop for den 34-årige dansker, der har to år tilbage af sin kontrakt med Astana.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Jakob Fuglsang. Over for DR ønsker hverken han eller Astana at kommentere rapporten.

Se også: Årets største overraskelse: Fribillet til første klasse?

Lars Michaelsen blev ansat til at skulle blive holder sportslige leder, men det bliver nu Bjarne Riis. Foto: Claus Bonnerup Cykling - 8. jan. 2020 - kl. 21:50 Dansker om Riis-indtog: - Var ikke forberedt på det

Team Dimension Data - som i denne sæson hedder NTT Pro Cycling - har underpræsteret fælt i de seneste to sæsoner. Foto: REUTERS/Gonzalo Fuentes/Ritzau Scanpix Cykling - 8. jan. 2020 - kl. 19:11 Riis' nye hold skraber bunden: Fiasko på første klasse

173 kommentarer
Vis kommentarer