Fuglsang undrer sig: Han jublede i halvandet minut

- Vi andre hang over rammen uden at kunne få luft, Alaphilippe lavede lige en burn-out og jublede i halvandet minut uden at trække vejret

Michael Rasmussen giver sin analyse af dagens etape

Julian Alaphilippe tog røven på alt og alle. Fans, eksperter og konkurrenter så måbende til, mens den 27-årige franskmand i klædeligt gult smadrede al modstand og vandt fredagens enkeltstart temmelig overbevisende.

Magtdemonstrationen kommer så uventet, at man ikke skal være specielt sort-tænkende for at give sig i gang med gætterier om, at den enkeltstart muligvis ikke blev kørt på havregryn og honningristet mysli alene.

Jacob Fuglsang er imponeret – og undrer sig i sin klumme i B.T.:

’Da han kørte i mål efter enkeltstarten, lignede han ikke en, der havde været ud at smadre sig selv i 27 kilometer. Vi andre hang over styret og kunne knap nok tale. Han lavede lige en burn-out, stillede sig op og jublede i halvandet minut uden at trække vejret, mens vi andre hang over rammen uden at kunne få luft. Jeg tænkte: ’Det var lige godt sørens. Det er imponerende.’

Fredagens triumfator var dog lige nede at sidde efter sejren. Foto: Marco Bertorello/AFP/Ritzau Scanpix
Fredagens triumfator var dog lige nede at sidde efter sejren. Foto: Marco Bertorello/AFP/Ritzau Scanpix
 

Jacob Fuglsang skriver videre, at han på det tidspunkt – sent i går aftes – ikke havde talt taktik med sportsdirektørerne endnu, men han forudser, at Astana næppe vil sætte hele holdet frem og fyre den af på dagens styrkeprøve.

’Til gengæld vil Ineos sikkert begynde at lægge hårdt pres på, når man ser den måde, Alaphilippe har kørt på. Selv om han siger, at han ikke kører klassement, har han været så stærk, at han sikkert også begynder at tro på, det kan lade sig gøre,’ lyder vurderingen fra Jacob Fuglsang i BT.

Geraint Thomas er helt enig:

- Han kører tydeligvis virkelig godt. Det er ham, man mest skal holde øje med lige nu. Han er klar favorit og manden, man skal holde øje med lige nu, siger den forsvarende Tour-vinder, der kom i mål som nummer to – men hele 14 sekunder efter tidens mest elskede franskmand. I Frankrig…

Alaphilippe var selv overrasket over sin præstation på enkeltstarten. Foto: Ritzau Scanpix Cykling - 20. jul. 2019 - kl. 11:54 Den gule trøje griner ad dopingmistanke

Jakob Fuglsang er sluppet af med smerterne i knæet efter sit styrt. Foto: GONZALO FUENTES/Ritzau Scanpix Cykling - 19. jul. 2019 - kl. 20:12 Fuglsang: - Det gjorde modbydeligt ondt

Cykling - 19. jul. 2019 - kl. 19:29 Kyllingen efter sensation: - Han kan vinde Touren

1 af 2 Julian Alaphilippe smadre al modstand og havde oven i købet kræfter til at juble overstadigt efter sejren på enkeltstarten i går. Det undrer en del. Foto: Christian HartmannReuters/Ritzau Scanpix
2 af 2 Fuglsang var - modsat Alaphilippe - helt færdig, da han kom i mål. Foto: Ritzau Scanpix
103 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere