Fuglsang var skuffet: Men så kom de andre favoritter ind...

De kommende dage skal Jakob Fuglsang holde sig ude af problemer - hans tid kommer på 5. etape, der slutter på kategori 1-stigningen La Planche des Belles Filles

Jakob Fuglsang kigger op og frem mod mere bjergrige etaper. Foto: Claus Bonnerup
Jakob Fuglsang kigger op og frem mod mere bjergrige etaper. Foto: Claus Bonnerup
Følg Cykling

DÜSSELDORF (Ekstra Bladet): En umiddelbar lille skuffelse efter at være kommet i mål blev vendt til en noget mere glad fornemmelse for Jakob Fuglsang, efter at de øvrige klassementryttere en efter en kom ind i tider, der ikke var markant bedre end danskerens.

Men de våde veje, der kostede slemme styrt og Tour-farvel til de to stærke spaniere Alejandro Valverde og Ion Izagirre, havde den danske Astana-rytter trods alt meget respekt for.

- Det gjaldt om at køre sikkert. Jeg vidste, at jeg ikke skulle køre for at vinde, og det, man kan tabe ved at ryge på røv og albuer, er trods alt mere end det, man kan vinde ved lige at puste en gang ekstra, inden du ryger ind i svingene.

- Hovedmålet var at komme sikkert igennem, og det lykkedes, siger Jakob Fuglsang.

For ham gælder de kommende dage om blot at holde sig på cyklen og ikke at tabe tid. For hans fokus er allerede længere fremme i løbet. Også længere end 3. etape, der ellers slutter med en kategori 3-stigning til Longwy.

I stedet er det onsdagens ridt, der slutter på kategori 1-bjerget La Planche des Belles Filles, Fuglsang har kig på.

- Jeg skal helskindet igennem uden at tabe tid de kommende dage.

- Det bliver først 5. etape, der bliver sådan rigtig noget for mig. Men selvfølgelig skal man være med fremme på 3. etape, siger Jakob Fuglsang.

Men han vurderer dog ikke, at Longwy-stigningen kan koste dyrt, hvis man er placeret forkert. End ikke et halvt minut kan man tabe, vurderer han.

- Det tror jeg ikke engang, man kan. Jeg har kørt den igennem for et par dage siden, og stigningen er mere eller mindre kun de sidste halvanden km. Men det gælder om at holde sig ude af problemer. Det kan være det, der bliver sværest på den etape.

Imponeret over storholdet: 'De må have haft de rigtige våddragter på'

Fuglsang er tilfreds trods tidstab på enkeltstart

Højspændt Tour-drama: Favorit ude efter voldsomt styrt

Folk med høj uddannelse, der opfører sig top-idiotisk

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.