Annonce:
Annonce:

Fuglsangs agent har travlt: Tilbuddene vælter ind

Jakob Fuglsang skal have ny kontrakt i år, og det bliver intet problem for ham at finde beskæftigelse i en rum tid fremover efter sejren i Critérium du Dauphiné

Moreno Nicoletti i selskab med Jakob Fuglsang før Touren 2015. Foto: Tariq Mikkel Khan.
Moreno Nicoletti i selskab med Jakob Fuglsang før Touren 2015. Foto: Tariq Mikkel Khan.
Annonce:
Følg Cykling

Med relativt korte mellemrum skal professionelle cykelryttere på jagt efter ny kontrakt, idet langt de fleste maksimalt skriver kontrakt for to år ad gangen. Jakob Fuglsang kan dog trygt og roligt indstille sin jagt, for efter sejren i Critérium du Dauphiné er det ham, der er den jagede part.

Allerede før sejren var der konkrete tilbud på bordet, og siden søndagens triumf er tilbuddene væltet ind, fortæller hans agent, Moreno Nicoletti.

- Jeg får mange, mange tilbud fra andre hold. Der er mange, der ringer for at lave en aftale med Jakob, for en rytter, der kan vinde et løb som Critérium du Dauphiné vækker interesse vidt omkring, siger Moreno Nicoletti til Ekstra Bladet.

- Hans situation var god i forvejen, og nu er den endnu bedre, siger Nicoletti, som ikke ønsker at kommentere sin klients løncheck.

Annonce:

Jakob Fuglsang på vej mod etapesejren og den samlede sejr i Critérium du Dauphiné. Foto: All Over Press.
Jakob Fuglsang på vej mod etapesejren og den samlede sejr i Critérium du Dauphiné. Foto: All Over Press.

Fuglsang har selv aldrig bestridt medierapporter om, at han tjener 800.000 euro – cirka seks millioner kroner – årligt på Astana. Han er rent lønmæssigt i en liga for sig selv i dansk cykling, idet han er den med afstand bedst lønnede dansker i det professionelle felt.

Bundlinjen på hans næste kontrakt vil utvivlsomt se endnu bedre ud.

- Vi får ingen problemer med at finde arbejde til Jakob næste år, så jeg har valgt at lade alle forhandlinger med interesserede hold vente til senere. Jakob skal ikke spekulere på alt dette nu. Han skal kunne fokusere 100 procent på Tour de France, siger Moreno Nicoletti.

- Jeg vil først tage hul på forhandlingerne under Tour de France eller måske endog efter Tour de France, siger Nicoletti, som stod på stregen søndag, da Fuglsang vandt etapen og sikrede sig sin flotte sejr.

Jakob Fuglsang i gult på podiet i Critérium du Dauphiné søndag. Foto: All Over Press.
Jakob Fuglsang i gult på podiet i Critérium du Dauphiné søndag. Foto: All Over Press.

Det var et helt særligt øjeblik for Nicoletti, som har været Fuglsangs agent og manager i hele danskerens karriere. Fuglsang har tidligere udtalt, at han i meget høj grad stoler på Nicolettis dømmekraft i forhold til valg af arbejdsgiver.

Annonce:

- Jakob er speciel for mig. Han var rytter nummer to, som jeg skrev kontrakt med. Den første var Michael Rasmussen, og bagefter fik jeg så Jakob. At se ham vinde et storløb som Dauphiné … det var meget stort for mig, siger Moreno Nicoletti.

- Det var så smukt. Det var en fantastisk oplevelse for mig, siger Nicoletti.

Ud over Fuglsang har Nicoletti blandt andre danskerne Rasmus Guldhammer, Jesper Hansen, Simon Andreassen og Jonas Gregaard Wilsly i sin stald.

Froome efter Fuglsang-lussing: Jeg bliver bedre i Touren

Ekspert om Fuglsang i Tour’en: Nu er han tæt på de bedste

Kyllingen: Her er fremtidens Tour-konger

Se Ekstra Bladets Tour-reporter Brian Askvig kommentere Fuglsangs præstation:

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.
Annonce:
En formand, der gør, hvad der bliver sagt
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Annonce: