Fuglsangs brøler koster sejr

Jakob Fuglsang havde gode kort på hånden for en etapesejr, men hans holdkammerat vandt trods to styrt

Jakob Fuglsang måtte se sin holdkammerat køre med sejren. Foto: Tariq Mikkel Khan
Jakob Fuglsang måtte se sin holdkammerat køre med sejren. Foto: Tariq Mikkel Khan

Det lignede en taktisk brøler af Jakob Fuglsang, da Astana-holdkammeraten Alexey Lutsenko vandt spurten blandt fire ryttere på 4. etape af Tirreno Adriatico.

Lutsenko blev hentet på den sidste kilometer, og Fuglsang havde kørt på hjul hele vejen op, men han åbnede sin spurt alt for sent, og så snuppede Lutsenko alligevel etapesejren.

Det var på trods af, at Lutsenko styrtede i et sving halvanden kilometer fra mål, og allerede tidligere på etape var ude i græsset på en nedkørsel.

Adam Yates, Primoz Roglic og Jakob Fuglsang kom ind på de næste pladser.

Først på tredjesidste stigning med små 40 kilometer tilbage begyndte de store navne at røre på sig. Og det var med dansk udspil.

Jakob Fuglsang rykkede og lagde fundamentet til den favoritgruppe, som samlede sig kort efter.

Mens Lutsenko kæmpede i front, blev favoritgruppen med Fuglsang hentet af feltet 18 kilometer fra mål, hvor rytterne skulle afslutte etapen med to ture på en ni kilometer lang rundstrækning.

Den indeholdt en stejl stigning på et par kilometer og en nedkørsel. På første tur rundt var Lutsenko lige ved at styrte i et sving og tabte lidt sekunder på at være et smut ude i græsset.

I det kraftigt decimerede felt lignede Fuglsang en mand med stort overskud, og han lod ingen køre efter sin holdkammerat i front.

Otte kilometer fra mål havde den kasakhiske rytter et lille minut til forfølgerne, og kunne han holde kadencen, lurede etapesejren lige om hjørnet.

På sidste tur op på den lille stigning rykkede Primoz Roglic fra favoritgruppen, hvor Fuglsang og førende Adam Yates kørte med.

De nåede op til Lutsenko med en lille kilometer igen, efter at han havde været en tur i asfalten, men han havde alligevel kræfter nok til at åbne spurten og tage sejren.

Adam Yates fører stadig i den samlede stilling.

Se også: Viviani slår Sagan på stregen i Tirreno

Se også: Irsk sprinter snupper anden etapesejr i Paris-Nice

Både trikoter og køretøjer bar påskriften 'Sky Ocean Rescue', da Team Sky sidste år forsøgte at ride med på en klimavenlig bølge inspireret af de sørgelige billeder af øer af plasticaffald, som driver rundt i havene. Foto: Ritzau Scanpix. Cykling - 18. mar. 2019 - kl. 10:06 Grotesk kampagne-koks: Ny sponsor er gigantisk klima-synder

13 kommentarer
Vis kommentarer