Annonce:
Annonce:

Fuglsangs teenage-kæreste afviste berømt rival

Jakob Fuglsang var solgt fra det øjeblik, han mødte sin kommende hustru, og hun havde det på samme måde, fortalte Loulou Fuglsang onsdag i København

Loulou Fuglsang besøger gerne sin mand under Tour de France. Her efter en etape i 2016. Foto: Claus Bonnerup.
Loulou Fuglsang besøger gerne sin mand under Tour de France. Her efter en etape i 2016. Foto: Claus Bonnerup.
Annonce:
Følg Cykling

De mødtes tilfældigt ved en bogreception i Luxembourg i januar 2011, og onsdag i København var de atter sammen ved en bogreception. Denne gang langt fra tilfældigt. Jakob og Loulou Fuglsang er nu ægtefolk og forældre til Jamie Lou på et år, og Loulou havde allerede den aften i 2011 en klar fornemmelse af, at det ville komme så vidt.

- Det var kærlighed ved første blik for mig. Jeg vidste ikke, hvem han var, og jeg vidste ingenting overhovedet om cykling, men jeg vidste, at han var den rette for mig, sagde Loulou Fuglsang til Ekstra Bladet, da husbonden sammen med journalisten Rasmus Staghøj på en restaurant i den indre by lancerede Fuglsangs selvbiografi.

- Han har denne mystik over sig. En særlig personlighed, som betyder, at han bliver ved med at være interessant, og det er han stadig for mig hver dag - selv nu, hvor vi er sammen på ottende år, sagde Loulou.

Annonce:

I april 2011 var Ekstra Bladet på besøg ved Andy Schleck og Jakob Fuglsang i Luxembourg. Fuglsang var da kort forinden blevet kæreste med Loulou Schinker Barsotti, som i dag er hans kone. Til højre ses Trek-massøren Josue Aran. Foto: Claus Bonnerup.
I april 2011 var Ekstra Bladet på besøg ved Andy Schleck og Jakob Fuglsang i Luxembourg. Fuglsang var da kort forinden blevet kæreste med Loulou Schinker Barsotti, som i dag er hans kone. Til højre ses Trek-massøren Josue Aran. Foto: Claus Bonnerup.

Fuglsang så nærmest en gudinde, da han så hende første gang, men han var for genert til at bede om hendes nummer. Senere samme aften tikkede imidlertid en sms ind på Fuglsangs telefon, fortæller han i sin bog. Det var en besked fra Loulou: ‘Eftersom du ikke turde spørge efter mit telefonnummer, så har du det her nu. Loulou.’

- Jeg har altid haft stor selvtillid, for jeg er opdraget til at tro på mig selv, så da jeg så Jakob og hilste på ham, vendte jeg mig til min mor og sagde: ‘Se ham, mor. Dette er manden i mit liv. For hele livet.’

-  Jeg vidste selvfølgelig ikke, om det ville ende med at blive os to, men jeg var nysgerrig efter at lære ham at kende fra første øjeblik, jeg så ham. Derfor sendte jeg ham den sms, fortalte Loulou Fuglsang onsdag.

- Jeg kunne ikke få ham ud af hovedet. Han havde noget, der fangede min interesse og holdt mig fast. Jeg var en pæn pige, og jeg havde mange beundrere, men han var noget særligt.

- Det pirrede mig, at han ikke bad om mit telefonnummer den første aften, for jeg er sikker på, at han gerne ville have det. Derfor skrev jeg bare til ham og lod det hele være op til ham.

- Jeg var nysgerrig, og det var det, der fik mig til at skrive til ham.

Annonce:

Fuglsangs selvbiografi blev udgivet i fredags og lanceret over for pressen onsdag på en restaurant i det indre København. Bogen er skrevet i samarbejde med journalisten Rasmus Staghøj. Foto: Politikens Forlag.
Fuglsangs selvbiografi blev udgivet i fredags og lanceret over for pressen onsdag på en restaurant i det indre København. Bogen er skrevet i samarbejde med journalisten Rasmus Staghøj. Foto: Politikens Forlag.

Loulou Fuglsang var dengang blot 16 år, mens Fuglsang var et par måneder fra sin 26 års fødselsdag. Aldersforskellen bekymrede Fuglsang en del, skriver han i bogen. Loulou, derimod, havde ingen betænkeligheder.

- Alder betyder intet, hvis man passer godt sammen, og det gør det for os. Det vakte en del opsigt, og der var folk, der talte dårligt om det, men jeg havde styrken og personlighed til at holde ved og hjælpe ham i hans udfordringer i livet, sagde Loulou Fuglsang onsdag.

Jakob Fuglsang var hevet med til bogreceptionen i Luxembourg af sin gode ven og holdkaptajn på Leopard Trek, Andy Schleck, som var en stor stjerne. Han fattede også interesse for Loulou og prøvede faktisk at vippe Fuglsang af pinden i kampen om den unge kvindes gunst.

- De ville begge gerne på date med mig, tør jeg godt sige. Jakob var mere genert og tilbageholdende, og han var ikke typen, der bare uden videre inviterede en pige ud, men præcis sådan var Andy, sagde Loulou.

- Andy ringede til mig, men jeg tog ikke telefonen, fordi det var Jakob, jeg var interesseret i, og så ringede Andy hjem til min familie og fik min far i røret. Så fik han mig i røret, men jeg takkede nej til hans invitation.

- Det var Jakob, jeg ville have.

Fuglsang om sin forbudte kærlighed: ‘Det er jo direkte pinligt’

Dansk cykelstjerne i ny bog: 'Riis ville ikke slippe mig'

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Nej, transkønnnede kan ikke skifte fra mande- til kvindefængsel
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: