Gigantisk VM-skuffelse for dansk banecykling

Den danske kvartet blev blot nummer 11 i kvalifikationen ved VM og er ude af spillet om medaljer

Danmarks 4000 meter-hold kunne ikke leve op til tidligere tiders gode præstationer ved VM (Foto: AP)
Danmarks 4000 meter-hold kunne ikke leve op til tidligere tiders gode præstationer ved VM (Foto: AP)

Det danske banelandshold i cykling kommer ikke til at køre om medaljer ved VM i Frankrig.

Onsdag i Saint-Quentin-En-Yvelines var Danmarks hold med Rasmus Quaade, Casper Folsach, Anders Holm og Daniel Hartvig blot 11.-hurtigst i kvalifikationen blandt de 16 deltagende nationer.

Se også: Bane-VM er forberedelse til OL

Danmark kørte de fire kilometer i tiden 4.03,563 minutter.

På forhånd havde det danske hold udtrykt et håb om at køre i en tid omkring 4.02 minutter.

Danskerne fik ellers en glimrende start og havde fjerdebedste tid efter en kilometer.

Herefter faldt kvartetten imidlertid tilbage til den skuffende slutplacering.

Danmark vandt sidste år sølv i disciplinen ved VM, men i år var målsætningen kun en placering i top-8.

Det danske hold mangler nemlig profiler som Lasse Norman Hansen og Michael Mørkøv, der prioriterer landevejen i øjeblikket.

Holdet skal først toppe ved OL i Rio næste år.

Se også: Bane-specialist vinder i Tour Down Under

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere