Gilbert triumferer i Schweiz efter dansk udbrud

Lasse Norman Hansen var med i et langt udbrud, inden Philippe Gilbert spurtede sig til sejren i Schweiz Rundt

Foto: AP
Foto: AP

Lasse Norman Hansen var længe med i et udbrud, men det blev Philippe Gilbert, der søndag indkasserede sejren på 2. etape af cykelløbet Schweiz Rundt.

Den belgiske Quick Step-rytter var hurtigst i spurten på etapen over cirka 173 kilometer, der blev kørt over fire omgange på en rundstrækning omkring Cham.

Etapen var kuperet med visse stigninger, og blandt andre en rytter som slovakken Peter Sagan (Bora-Hansgrohe) var på forhånd tiltroet en hovedrolle.

Et tidligt udbrud kom afsted, og med i gruppen på fem ryttere var danske Lasse Norman Hansen (Aqua Blue Sport).

Den dobbelte bronzevinder på bane ved OL i Rio fik sammen med de fire øvrige udbrydere skabt et forspring på omkring syv minutter, inden hovedfeltet begyndte at røre på sig.

Blandt andre BMC var aktive i bestræbelserne på at forsvare den førertrøje, som australieren Rohan Dennis sikrede holdet på lørdagens 1. etape, en enkeltstart på seks kilometer.

Lasse Norman i aktion. Foto: AP
Lasse Norman i aktion. Foto: AP

Rohan Dennis røg imidlertid senere ned, da en gruppe kørere styrtede, og han formåede ikke at komme tilbage til hovedfeltet.

Det skete med omkring 25 kilometer til mål, lige da gruppen med Lasse Norman Hansen blev indhentet.

Feltet blev spredt til mindre grupper, og en trio med belgieren Jan Bakelants (AG2R), italieneren Damiano Caruso (BMC) og den tredobbelte Schweiz Rundt-vinder Rui Costa (UAE Emirates) fra Portugal fik oparbejdet et forspring på cirka et halvt minut.

Trioen blev dog indhentet med knap seks kilometer til mål, og til sidst var Philippe Gilbert hurtigst blandt en gruppe på omkring 40 ryttere.

Patrick Bevin (Cannondale) fra New Zealand blev nummer to, mens Peter Sagan måtte nøjes med en ottendeplads.

Schweizeren Stefan Küng er ny mand i førertrøjen, så BMC beholdt den alligevel.

Han er et sekund foran australieren Michael Matthews og den hollandske Giro d'Italia-vinder Tom Dumoulin, begge fra Sunweb-holdet.

Ny sublim præstation af Fuglsang: Satte de store igen!

Forsvarer voldsomme kaos-beskyldninger: 'Det er bare svensk ballade'

Fuglsangs største triumf: Ufatteligt!

Husker du Hans-Henrik Ørsted: Slagsmål, rivalisering og forfølgelse

Seneste nyt

En del gerningsmænd synes at gå fri

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.