Glædelig nyhed midt i coronahelvedet

Danmarks nye bjergged skal være far

Danmarks nye bjerghåb, Jonas Vingegaard, imponerede alt og alle, da han kørte først i mål på bjergetapen i Polen Rundt Foto: Ritzau Scanpix
Danmarks nye bjerghåb, Jonas Vingegaard, imponerede alt og alle, da han kørte først i mål på bjergetapen i Polen Rundt Foto: Ritzau Scanpix

Efter en vinter med knæproblemer skulle Danmarks nye bjerghåb, Jonas Vingegaard, endelig haft sæsondebut i næste uges Baskerlandet Rundt.

Det er som alt andet aflyst, men midt i alt det triste, kan den danske World Tour-rytter hos det hollandske storhold Jumbo-Visma alligevel glæde sig.

Han skal være far midt i september.

Så Danmarks tv-darling, den altid smilende Rosa Kildahl fra Bagedysten, Vild med dans osv. blive mormor og naturligvis også barnepige, fordi hun bor næsten lige rundt om hjørnet.

Så hvis ikke der ændres meget i kalenderen, når/hvis cykelsæsonen genstartes, kan den 23-årige dansker f.eks. sagtens køre Vuelta Espana, som efter den nuværende køreplan vil slutte 6. september i Madrid.

- Det er ikke noget, jeg tænker på. Jeg vil hellere glæde mig over, at jeg skal være far, siger Jonas Vingegaard.

Modsat flere andre af de danske prof-ryttere har Jonas Vingegaard sammen med kæreste, Trine Marie, valgt at slå sig ned i Glyngøre og købt et hus lige ned til Limfjorden.

- Jeg har min egen trappe lige ud i fjorden, fortæller Jonas Vingegaard, der har valgt at gøre som verdensmester Mads Pedersen, som også har foretrukket de hjemlige landeveje med masser af modvind fremfor Sydeuropa, hvor Monaco og Girona for tiden er de mest hotte adresser.

- Når jeg har brug for bjergtræning, tager jeg syd på i træningslejr, siger Jonas Vingegaard, som i den aktuelle situationer er godt tilfreds med at være 'alene jeg', fordi han behøver ikke selskab for at kunne træne.

- Selv om jeg kun har trænet i to en halv måned på grund af  de overanstrengte knæ, viser tallene, at jeg er stærkere end end i fjor, men som situationen er med corona rundt i verden, skal jeg ikke beklage mig, men acceptere tingene tilstand.

- Det er frygteligt med alle de døde, siger Jonas Vingegaard, som har et lille håb om, at Jumbo-Visma med topryttere som Primoz Poglic, Tom Dumoulin, Steven Kruijswijk osv. vil give ham chancen i en Grand Tours, hvis Giroen, Touren eller Vueltaen overhovedet vil blive kørt i år.

- Jeg vil gerne gerne tage et skridt op, lyder det fra Jonas Vingegaard, der trods kontraktudløb efter denne sæson ikke frygter arbejdsløshed.

Udover at køre en samlet andenplads hjem i Danmark Rundt imponerede han en hel cykelverden med at vinde bjergetapen i Polen Rundt foran den senere vinder af World Tour-eteapeløbet Ineos' Pavel Sivakov, Rusland og Jai Hindley, Australien og Sunweb.

- Selv om udgangen på coronahelvedet kan blive, at flere hold må lukke, og der vil komme mange ryttere ud på markedet, er jeg sikker, at der vil være et hold til mig, siger Jonas Vingegaard.

- Meldingen fra Jumbo-Visma er, at vi ikke skal bekymre os.

- Ingen af vores sponsorer skulle være i problemer, og der er heller ikke blevet talt om lønnedgang, som det er sket hos andre hold, siger Jonas Vingegaard.

Jonas Vingegaard og kæresten, Trine Marie, skal være forældre i september Foto: Claus Bonnerup
Jonas Vingegaard og kæresten, Trine Marie, skal være forældre i september Foto: Claus Bonnerup

Se også: Cykling forbudt i Spanien: - Jeg bliver sindssyg

Se også: Corona-råd får Mads Pedersen til at forlade Paris-Nice

Se også: Søren Kragh Andersen vinder enkeltstart i Paris-Nice

 

 

 

 

 

-

 

14 kommentarer
Vis kommentarer