Guld til den evige toer

Efter tre sølvmedaljer i træk lykkedes det Anna van der Breggen at tage guldet. Emma Norsgaard blev syver

Anna van der Breggen fik vekslet sine fire sølvmedaljer til en guldmedalje på torsdagens VM-enkeltstart. Foto: Jennifer Lorenzini/Reuters
Anna van der Breggen fik vekslet sine fire sølvmedaljer til en guldmedalje på torsdagens VM-enkeltstart. Foto: Jennifer Lorenzini/Reuters

Ekstra Bladet har sikret sig rettighederne til Bodø/Glimts Europa League-møde med AC Milan. Med Ekstra Bladet+ kan du se kampen fra San Siro torsdag aften.

En dramatisk enkeltstart for verdens bedste kvindelige cykelryttere endte i en stor triumf for Hollands Anna van der Breggen ved VM i italienske Imola.

Efter at være blevet nummer to ved VM tre år i træk og fire gange i alt i disciplinen lykkedes det endelig Van der Breggen at ramme podiets øverste trin.

Den danske mester i linjeløb, Emma Norsgaard, blev nummer syv efter længe at have haft bedste tid, indtil de dygtigste ryttere kom i mål.

Sølvet gik til schweizeren Marlen Reusser, som var 15 sekunder langsommere end Anna van der Breggen på den 31,7 kilometer lange rute.

Bronzen gik til hollænderen Ellen van Dijk.

Enkeltstarten fik dog også en god portion dramatik, som var medvirkende til at sikre den hollandske triumf.

For den forsvarende verdensmester, amerikaneren Chloe Dygert, lå med bedste mellemtid, men hun mistede kontrollen over sin cykel på en nedkørsel.

Det sendte hende ud i og ud over autoværnet, og så var hendes titelforsvar slut.

Danmark havde også Pernille Mathiesen til start, men hun skuffede og sluttede langt tilbage.

En del af det franske cykelhold Arkea-Samsic blev ransaget og undersøgt under Tour de France. Foto: Anne-Christine Poujoulat/Ritzau Scanpix Cykling To personer er løsladt i fransk cykelsag

1 kommentar
Vis kommentarer