Hård kritik af Riis' hold: - Står skidt til

Michael Rasmussen er forbløffet over, at Bjarne Riis' hold er nærmest totalt fraværende i årets Tour de France

Ekstra Bladets cykelekspert Michael Rasmussen kommer her med sin analyse af dagens etape

GRENOBLE (Ekstra Bladet): Ganske som forventet blev 16. etape en dag, hvor et udbrud bestående af stærke ryttere uden for klassementskampen kom til at afgøre det hele, siger Michael Rasmussen efter tirsdagens 16. etape til Villard-de-Lans.

- Nu er vi i Tourens tredje uge, og de ryttere, vi vil få at se i udbrud, er dem, der har energi tilbage - det er ikke sådan, at man er uheldig, hvis man ikke kommer med. Det er et spørgsmål om, hvor dygtig og god man er, siger Rasmussen, som konstaterer, at det står skidt til med kvaliteten af ryttere på Bjarne Riis’ hold.

- Når 23 mand kører i udbrud på en etape som denne, og når der ikke er en eneste af de blåklædte med fra feltets ‘danskerhold’, så er det ganske enkelt ikke godt nok, siger Rasmussen. 

- Normalt ville det være opløftende for et hold at have ryttere med i samme gruppe som Egan Bernal på en bjergetape, men efter Bernals sammenbrud søndag er det absolut ikke tilfældet længere. 

I den anden ende af feltet fik Bora-Hansgrohe endelig løn som fortjent, siger Rasmussen. Det skete, da 24-årige Lennard Kämna slog kontra på Richard Carapaz’ forcering hen over toppen af etapens største stigning 20 kilometer fra mål. 

- Derfra kiggede den unge tysker sig ikke tilbage og kørte i mål som en suveræn og fortjent vinder. Han sikrede dermed feltets mest angrebsivrige hold en længe ventet etapesejr, siger Rasmussen.

Bjarne Riis og NTT var tæt på en sejr på 7. etape af årets Tour, men derudover har det været småt med succes. Foto: Tariq Mikkel Khan.
Bjarne Riis og NTT var tæt på en sejr på 7. etape af årets Tour, men derudover har det været småt med succes. Foto: Tariq Mikkel Khan.
 

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Dagens top:

Uden tvivl er det Lennard Kämna, der er dagens mest opløftende indslag. I fredags var han tæt på at gøre arbejdet færdigt på Puy Mary, men blev slået af Daniel Martinez, men på denne etape var han urørlig. 

Dagens flop:

NTT Pro Cycling. Et hold, som ikke har nogen klassementsmæssig forpligtelse og ikke skal tænke på hverken ungdomskonkurrence, bjergkonkurrence, holdkonkurrence eller pointkonkurrence, har kun én eneste opgave: At ramme udbruddet og forsøge at vinde en etapesejr. Den opgave magter rytterne ikke at løse. 

Hvis Bjarne Riis har flere hår på hovedet, er jeg sikker på, at han er ved at hive dem ud nu. Angiveligt i et forsøg på at forbedre rytternes form bare en lille smule har han forbudt dem at drikke sodavand, men der skal noget mere til - og det bliver næppe i dette Tour de France, at vi får en NTT-rytter at se i nogen fremtrædende rolle.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Se også: Tour de France-direktør vender tilbage efter coronavirus

Fotos: Ritzau Scanpix Cykling - 15. sep. 2020 - kl. 06:15 Hård dom: Med afstand den største skuffelse

Se også: Rørende Tour-øjeblik: Må ikke røre kæresten

Se også: Coronavirus tvinger ryttere ud

16 kommentarer
Vis kommentarer