Hård kritik efter skræk-styrt: De fik, hvad de ønskede

Dan Martin langer ud efter Tour de France-arrangørerne efter etapen, hvor Richie Porte og flere andre styrtede så alvorligt, at cykel-kommentatorer frygtede for australierens liv

Tour de France-ledelsen får kritik for den hårde nedkørsel, der kostede Richie Portes og flere andres Tour-deltagelse. Foto: AP
Tour de France-ledelsen får kritik for den hårde nedkørsel, der kostede Richie Portes og flere andres Tour-deltagelse. Foto: AP
Følg Cykling

For tv-seerne var søndagens etape i Tour de France en spændende omgang, men for rytterne var det en anelse farligt - og måske for farligt.

I hvert fald måtte en af løbets absolutte topfavoritter, BMC-australieren Richie Porte, forlade løbet efter et styrt på nedkørslen fra Mont du Chat.

Porte røg direkte over i irske Dan Martin, der kunne køre videre, men endte med et større tidstab.

- Det var så glat, og jeg gætter på, at arrangørerne fik, hvad de ønskede. Det var så glat under træerne, siger Martin ifølge Herald Sun.

- Richies baghjul låste og hans cykel røg ud i græsset, og han cykel ramte simpelthen mig. Jeg havde ingen steder at køre hen, siger Martin.

- Vi tager de risici, der er, men i dag hjalp det heller ikke, at det regnede, siger Martin.

 

Også flere andre ryttere styrtede på den dramatiske 9. etape. Jesus Herrada og Rafal Majka kunne fortsætte, mens fire andre udgik. Italienske Manuele Mori styrtede og slog sin skulder af led og punkterede en lunge. Hollandske Robert Gesink brækkede en ryghvirvel, da han røg i asfalten, og også Sky-rytteren Geraint Thomas udgik efter styrt. Han med et brækket kraveben.

Men mest opmærksomhed har top-favoritten Richie Portes styrt naturligvis fået. Han blev kørt væk i ambulance og røtgenundersøgelser viste brud på bækken og kraveben.

De australske cykelkommentatorer havde det svært med at se styrtet.

- Det var forfærdeligt at se det ske live. Han kørte 72,5 kilometer i timen, da han ramte asfalten, og min øjeblikkelige reaktioner var bare 'jeg håber, at han er i live', siger den australske cykelkommentator Matt Keenan til Herald Sun.

- Det var skræmmende at se. Han kørte lige ind i en klippe og lå på jorden uden at bevæge sig, siger Keenan.

Det var slemme billeder, da Porte styrtede. Foto: AP
Det var slemme billeder, da Porte styrtede. Foto: AP

De voldsomme styrt åbner for debatten, om så farlige nedkørsler skal være med på Tour de France-programmet. Bjerget havde således ikke været med på ruten siden 1974.

Og allerede inden etapen talte Porte om, hvor farlig den var.

- Det er en hurtig nedkørsel. Den er meget tricky. Det er ikke den bedste nedkørsel, men vi kører efter forholdene, og hvis du tager for store risici, så kan du også styrte. Forhåbentlig går alt som det skal frem mod finalen, sagde Porte altså inden etape-start.

Portes kone, Gemma, var ikke til stede på etapen, men tweetede kun timer før mandens crash.

- Rejsedag for mig, så kun informative Tour de France-opdateringer er ønsket. Intet der rammer mine nerver, tak, skrev hun.

Portes BMC-hold var hurtige til at melde ud omkring Portes status.

- På dette stadie er en operation ikke nødvendig. Planen er at evaluere Richie igen i morgen tidlig for at sikre, at han er stabil nok til at komme hjem, sagde BMC's holdlæge Max Testa søndag i en pressemeddelelse.

- Richie kan vær tilbage på cyklen i starten af august og langsomt bygge sin form op. Ud fra, hvordan han kommer sig, vil vi vurdere hans program for resten af sæsonen sammen med BMC's ledelse, lød det fra Testa.

Med Porte ude ligger Tour de France-sejren på et sølvfad til Skys Chris Froome, mens Astanas Fabio Aru er bedste bud på en udfordrer. Dan Martin, der kom med kritikken af Tour-arrangørerne tabte et minut og 15 sekunder og er nu nummer seks med et minut og 44 sekunder op til Froome.

Mandag morgen skal Porte undersøges igen, og her vil man finde ud af, om Portes helbred er så stabilt, at han som planlagt kan flyves hjem.

Tour de France-ledelsen får kritik for den hårde nedkørsel, der kostede Richie Portes og flere andres Tour-deltagelse. Foto: AP
Tour de France-ledelsen får kritik for den hårde nedkørsel, der kostede Richie Portes og flere andres Tour-deltagelse. Foto: AP
 

Vanvittig Tour-etape! Fuglsang slået på stregen i forrygende drama
 
Forlader Touren efter skræk-styrt: Rytter skreg af smerte

Sejrherren fik kramper: 'Folk trak ikke vejret i ti sekunder'

Medie: Norge konkurrerer med Danmark om Tour-start

Her er de største danske Tour-ryttere gennem tiderne

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Nej Lars, dansk politik har ikke brug for dig – det er omvendt