- Han kørte, som om han havde tre ben

Michael Rasmussen er dybt imponeret over Julian Alaphilippe, mens arrangørerne endnu ikke har fået mange plusser i Ekstra Bladets cykeleksperts bog

Se Michael Rasmussen fortælle om 3. etape.

Julian Alaphilippe leverede et sandt mesterstykke, da han kørte solo 15 kilometer før mål på tredje etape og sikrede sig sejren samt den gule førertrøje.

Det imponerer Ekstra Bladets cykelekspert, Michael Rasmussen. Ikke mindst, fordi samtlige ryttere i feltet var fuldstændig klar over, at franskmanden havde planer om et angreb.

- Det nummer, han laver der, det er helt vildt. Han kørte, som om han havde tre ben. Et fra Julian, et fra Ala og et fra Philippe.

- Han var storfavorit til at starte med og havde selv udpeget etapen. Det gør det ekstra flot. Der har ikke siddet en eneste mand nede i det felt, der ikke har vidst, at Alaphilippe ville angribe. Quick-Step kørte stigningen så hårdt, at alle var forberedt på, at han ville køre. Og da han så gjorde det, var der bare ingen, der kunne gøre noget ved det.

- Kasper Asgreen (se lægens dom LIGE HER) er med til at holde udbryderne i snor hele dagen, og han løser den opgave, han får. Men der er ingen andre end Alaphilippe, der kan tage æren for den sejr. Det er ikke holdkammeraternes skyld - det er 100 procent ham selv.

Artiklen fortsætter under billedet..

Kasper Asgreen kørte udbrydernes forspring ind, da han først blev sendt i front. Foto: CHRISTIAN HARTMANN/Ritzau Scanpix
Kasper Asgreen kørte udbrydernes forspring ind, da han først blev sendt i front. Foto: CHRISTIAN HARTMANN/Ritzau Scanpix

Michael Rasmussen mener dog, at Jumbo-Visma kunne have gjort mere for at holde fast i den gule trøje, men Wout van Aert manglede i sidste ende tyve sekunder.

- Jeg er overrasket over, at han tager den gule trøje, og at Jumbo-Visma ikke får lukket hullet, for så kunne de have haft trøjen en dag mere.

- Det undrer mig, at de ikke er hundrede procent dedikerede for at køre ham ind. Det havde ikke krævet ret meget mere dedikation at holde den gule trøje.

Michael Rasmussen er til gengæld ikke bekymret for Jakob Fuglsang efter danskerens styrt på 1. etape.

- Jakob Fuglsang skal nok komme igennem. De kan tage den med ro i forhold til hans knæ. Det bliver hårdt belastet på sådan nogle stigninger, hvor der virkelig skal trykkes maksimalt igennem, og det havde han jo ingen problemer med. Både han og holdet kører rigtig fint.

- Det bliver kun bedre fra nu af, så nu er det spørgsmålet, om resten af fysikken holder. Det er ikke længere et spørgsmål om knæet, men om benene.

- Astana vidste, det var smart at holde sig fremme. Alle har været klar over, at det ville blive en hektisk finale. De vidste godt, det var op og ned ad bakke på små veje, som vinbønderne bruger til at køre rundt på deres traktorer.

Artiklen fortsætter under billedet..

Se Michael Rasmussens reaktion på Jakob Fuglsangs indsats på 3. etape.
 

- Det var en sindssygt hurtigt kørt etape. De kørte i medvind det meste af dagen, og det gør bare dagen mere hektisk. Der opstår hurtigt huller. Selv hvis man stopper og tisser bliver det mere problematisk at komme tilbage til feltet, når der bliver kørt 46 km/t i stedet for 40 km/t.

- Vi ved først i Paris, om det betyder noget, at Egan Bernal og Thibaut Pinot tager fem sekunder på de øvrige favoritter, men det er slet ikke bekymrende for Jakob Fuglsang, at der ryger fem sekunder. Det er tilfældigt, hvor hullet opstår. Det handler om, at der opstår et hul på tre cykellængder, og så laver de cuttet der.

Se også: Dansker i grimt styrt: Cyklen knækkede midt over

--------- SPLIT ELEMENT ---------

TOP OG FLOP


Michael Rasmussen udpeger TOP og FLOP efter hver etape. I dag er der ros til vinderen - og ris til arrangøren.

Julian Alaphilippe overtog den gule førertrøje. Foto: ANNE-CHRISTINE POUJOULAT/Ritzau Scanpix
Julian Alaphilippe overtog den gule førertrøje. Foto: ANNE-CHRISTINE POUJOULAT/Ritzau Scanpix
 

Dagens TOP: Julian Alaphilippe
- Det er åbenlyst, at dagens top er manden, der vinder i dag. Det var imponerende. Han kunne have vundet på alle mulige andre måder, men han valgte den svære.

Tour de France-arrangørerne med Christian Prudhomme (nr. 2 fra højre) i spidsen har ikke fået den bedste start på årets løb ifølge Michael Rasmussen. Foto: James Arthur Gekiere/Ritzau Scanpix
Tour de France-arrangørerne med Christian Prudhomme (nr. 2 fra højre) i spidsen har ikke fået den bedste start på årets løb ifølge Michael Rasmussen. Foto: James Arthur Gekiere/Ritzau Scanpix

Dagens FLOP: Arrangørerne
- Arrangørerne har vist sig at være utroligt dårlige til at administrere logistikken. Det virker som om, at de er blevet enormt overraskede over, at der kommer en masse mennesker til det her sportsarrangement.

- Vi holdt i lang kø for at parkere vores bil ved presseområdet, og i går var det helt håbløst at komme rundt i Bruxelles.

- Der er gået et eller andet galt, for det plejer at være helt strømlinet. De skal lige i gang åbenbart...

Jakob Fuglsang ved teampræsentationen på den smukke Grand Place i Bruxelles torsdag aften. Foto: REUTERS/Gonzalo Fuentes/Ritzau Scanpix. Sport og Spil Fuglsang scorer million-jackpot

40 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere