Handler i 11. time: Kæmpe VM-ændring

Arrangørernes frygt for, at himlens porte atter skulle åbne sig og drukne VM, er blevet til virkelighed i nat - måske ingen tv-billeder på grund af tåge

Regnen pisket ned over Yorkshire det meste af ugen, og det har påvirket VM dag efter dag. Søndag blev ingen undtagelse. Foto: Tariq Mikkel Khan
Regnen pisket ned over Yorkshire det meste af ugen, og det har påvirket VM dag efter dag. Søndag blev ingen undtagelse. Foto: Tariq Mikkel Khan

HARROGATE (Ekstra Bladet): Enorme mængder vand er i nat faldet over Yorkshire, og arrangørerne af verdensmesterskaberne i landevejscykling har derfor tidligt her til morgen trukket nye linjer på landkortet før den store finale, mændenes mesterskab.

Ekstra Bladet stod tidligt klar i Harrogate til at gå ombord på en af de busser, der skulle køre dusinvis af fotografer rundt ude på ruten, men pressechefen i den internationale cykleunion UCI, Louis Chenaille, måtte meddele, at alle planer er bragt op til revision.

Stigningen Buttertubs, som indtil i dag var rutens højeste punkt, er taget ud af løbet, idet mange af de smalle veje, der fører dertil, er oversvømmede.

Arrangørerne må opgive at sende feltet ud på en cirka 55 kilometer lang nordlig bue på ruten. Som yderligere konsekvens heraf udgår stigningen Grinton Moor ligeledes.

Lige før byen Aysgarth, hvor feltet skulle være kørt stik vest, skærer ruten nu i stedet gennem landskabet stik øst til byen Leyburn, hvor løbet så fortsætter ad sædvanlig rute til Harrogate.

I målbyen øges antallet af omgange fra syv til ni, hvilket føjer cirka 30 kilometer til løbet, som nu får en længde på 261 kilometer. Endelig udskydes starten fra klokken 9.40 dansk tid til klokken 10.00.

Kraftig tåge sine steder i Yorkshire forhindrer helikoptere med tv-fotografer i at lette, hvorfor der ikke kan transmitteres oversigtsbilleder fra løbet. Håbet er naturligvis, at tågen letter op ad dagen.

Ved et pressemøde lørdag kommenterede UCI-præsident David Lappartient udsigten til kraftig regn, og han varslede, at UCI, de lokale myndigheder og arrangørkomiteen agter at strække sig til det yderste for at værne om rytternes sikkerhed i løbet.

Ekstra Bladet dækker hele løbet LIVE - følg med her!

Se også: Afviser kritik efter VM-drama

Se også: Brød sammen i gråd: - Det var et stort chok

Sport og Spil Blæser på kritik: Jeg har aldrig været bedre

35 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere