Hedebølge venter

Tour-rytterne er kørt ind i den sydfranske bageovn og kan i næste uge se frem til en hedebølge. Michael Valgren (Dimension Data) har taget alternative metoder i brug inden kampen mod de høje temperaturer

Feltet tog onsdag hul på anden del af Tour'en efter en tiltrængt hviledag tirsdag. Hør her, hvordan det gik.

TOULOUSE (Ekstra Bladet): Tour de France er efter hviledagen gået ind i sit andet kapitel – og med det også ind i et nyt vejrsystem.

Feltet er kommet til Occitanie-regionen – og det kan mærkes på temperaturen.

På hviledagen i Albi og i de kommende dage bliver det 32 grader. Det er til at have med at gøre, men fra søndag og nogle dage frem byder den på temperaturer i underkanten af 40 grader.

Michael Valgren har før haft det svært i varmen. Foto: Claus Bonnerup/Ritzau Scanpix
Michael Valgren har før haft det svært i varmen. Foto: Claus Bonnerup/Ritzau Scanpix

Ikke lige lykken for Michael Valgren, der tidligere har lidt voldsomt i den sydeuropæiske hede.

- Det er blevet bedre. Sidste år var jeg nogenlunde ovenpå, men det bliver varmt i næste uge, så jeg. Det er ikke noget for sådan en blond dansker, siger thyboen.

Han havde det hårdt i 2015 og i 2017, men efter at han er flyttet til Monaco er det som om, at han er blevet mere tolerant for heden. Og så har han inden Touren taget alternative midler i brug for at tilvænne sig –efter råd fra hans svoger og træner, André Steensen.

- Jeg har prøvet at tage varme bade efter træning. 40 grader i badekarret og så ligge der et kvarter og svede. Om det har virket, ved jeg ikke. Det var en teori, min svoger havde. Jeg havde ikke noget at miste ved det.

- Jeg har ikke haft problemer med det indtil nu. Det kan også være, at det er fordi, jeg ikke har gået dybt nok, siger Valgren, der i 2014 som ny-professionel fik noget af en varme-introduktion til det at køre Grand Tour.

- I mit første år i Vueltaen oplevede jeg at komme op i det røde felt, og jeg kom aldrig ned igen. Jeg kogte over. Jeg begyndte at fryse og fik gåsehud. Det var frygteligt. Pulsen var høj – den kunne slet ikke komme ned igen, siger Valgren, der dengang måtte kæmpe sig i mål dag efter dag.

- Man er langt nede. Man skal finde sig et mål og håbe, at feltet kører lidt langsomt, så du kan komme med så langt som muligt. Der i Vueltaen var det nogle lange dage, når man tidligt sad på limit på grund af varmen.

- Det går meget bedre nu – jeg håber ikke, at det kommer til at ske igen.

Hvad skal rytterne gøre

TOULOUSE (Ekstra Bladet): De 169 tilbageværende Tour de France-ryttere er vidt forskellige. Nogle elsker heden, nogle lever med den, mens andre bander den langt væk.

Er man ikke så god til varme, er der alligevel et par tricks, man kan benytte sig af, fortæller Michael Valgren, der taler af erfaring.

- Masser af kolde drikke for at køle din ’core-temperatur’ ned. Og det lyder banalt, men at komme ud at sidde lidt i vinden – få lidt frisk vind. Og søg mod skyggen, når det går opad.

- Jeg har også solcreme på, faktor 50. Det hjælper faktisk også, så man ikke bliver skoldet.

- Ellers er det bare tilvænning. Mange sidder og køler sig ned med is. Men det skal man passe på med at gøre hele dagen, for så vænner kroppen sig til det.

- Det er superrart at få en ispose i nakken, og det virker også en halv times tid, men man får også en hammer bagefter, siger den danske Dimension Data-rytter.

- Det kan selvfølgelig være lidt irriterende, og på andre tidspunkter er det rart nok, at det hele ikke skal være kæft, trit og retning og alt for stringent. Foto: Claus Bonnerup/Ritzau Scanpix Cykling - 17. jul. 2019 - kl. 19:08 Fuglsang efter katastrofe: Vi ligner nok en rodebutik

Jakob Fuglsang skal koste mere rundt med sine hjælperyttere, mener Michael Rasmussen. Foto: Claus Bonnerup Cykling - 17. jul. 2019 - kl. 20:01 - Diktatur kan være en udmærket styreform

Magnus Cort bekræfter, at Astana har været for ustruktureret. Foto: Claus Bonnerup Cykling - 17. jul. 2019 - kl. 14:46 Sjælden kritik: Dansker udleverer sit eget hold

Se også: Tour de France 2019: Stilling

8 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere