Hemmelighedsfuld Riis: Jeg har en plan klar

Bjarne Riis drømmer om at stå i spidsen for et nyt, stort cykelhold, og fundamentet er lagt, fortæller en ellers fåmålt hovedperson

Se klippet fra pressemødet her

D’ANGLETERRE (Ekstra Bladet):  Der var masser af snak om det nye Riis/Seier-projekt, men først da snakken omkring et nyt world Tour-hold kom på bordet, blev der for alvor spidset ører blandt størstedelen af tilhørerne til pressemødet.

Lars Seier og Bjarne Riis erklærede, at ambitionen var at have et nyt hold ’i stalden’ allerede fra næste sæson, 2017. Et hold, hvor Bjarne Riis naturligvis vil have en fremtrædende rolle. Men skal drømmen om et cykelhold gå i opfyldes, så skal der arbejdes stærkt.

Selvom de to ikke ville fortælle noget om eventuelle forhandlinger med hold og sponsorer, så ved de godt, at der ikke skal gå alt for mange måneder, inden der skal noget yderst konkret på bordet, i hvert fald hvis de attraktive ryttere skal hentes til holdes.

Se også: Riis og Seier vil forandre cykelsporten

En hemmelighedsfuld Bjarne Riis, som bestemt ikke talte over sig, men omvendt heller ikke lignede en mand presset på tid, var dog fortsat fortrøstningsfuld. For forarbejdet er gjort.

- Der er altid deadlines. Vi ved, hvad der skal til (for at skabe et nyt cykelhold, red.). Vi har ikke været ude og sige noget før nu. Så må vi se, hvad reaktionerne og interessen er.

- Jeg tænker selvfølgelig på, at der skal tages fat i ryttere, der skal informeres og spørges til, hvor længe kan I vente, før I søger andetsteds?

- Tro mig, jeg har en pipeline (en plan, red.), der ligger klar, så det er ikke så vanskeligt, lød det med et grin fra Riis, som dog tilføjede, at ønsker er noget, alle har.

Underforstået, der kan være andre hold, som også har armene ude efter de ryttere, som Riis har på tavlen.

Se også: Bjarne Riis i skarp konkurrence om jobbet

Bjarne Riis er allerede nu på jagt efter ryttere til sit nye hold (Arkivfoto: Claus Bonnerup) Cykling - 25. feb. 2016 - kl. 09:59 Værsgo Riis: Her er de ledige stjerner til dit cykelhold

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

10 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere