Henter stjerne efter Fuglsang-exit

Efter et enkelt år hos Movistar skal Miguel Ángel López atter køre for Astana fra nytår, når Jakob Fuglsang siger farvel

Miguel Ángel López skifter Movistar ud med Astana fra nytår. Foto: Thomas Samson/Ritzau Scanpix
Miguel Ángel López skifter Movistar ud med Astana fra nytår. Foto: Thomas Samson/Ritzau Scanpix
Følg Cykling

Den stærke colombianske klassementrytter Miguel Ángel López vender tilbage til cykelholdet Astana fra nytår.

Han har underskrevet en kontrakt med det kasakhiske cykelhold gældende for både 2022- og 2023-sæsonen. Det oplyser holdet i en pressemeddelelse.

Dermed står det også klart, at afstikkeren fra Astana kun varer et enkelt år. I 2021-sæsonen har han tørnet ud for Movistar.

Jakob Fuglsang skifter til israelsk hold

Ekstra Bladets kommentator Michael Rasmussen mener, det er godt, at Jakob Fuglsang skal væk fra Astana.

Før skiftet til det spanske hold kørte 27-årige Miguel Ángel López seks sæsoner for Astana.

- Det bliver som at komme hjem, siger colombianeren og indikerer, at opholdet hos Movistar ikke helt har levet op til forventningerne:

- For at blive ved med at udvikle sig som rytter, skal man få nye erfaringer. Nogle gange er det godt, andre gange er det ikke, siger den kommende Astana-rytter.

Så sent som i august forlængede han ellers sin kontrakt med Movistar med yderligere to år, men kontrakten blev siden annulleret efter en gensidig aftale mellem Movistar og colombianeren.

Det skete, efter at Lopez uden en god grund valgte at udgå af Vuelta a España.

Den klejne klatrer er noteret for 21 sejre i sin professionelle karriere.

Han har blandt andet vundet tre etapesejre i Vuelta a España og en i Tour de France.

Artiklen fortsætter under billedet..

Jakob Fuglsang forlader Astana til nytår og gør plads til Miguel Angel Lopez.. Foto: Claus Bonnerup
Jakob Fuglsang forlader Astana til nytår og gør plads til Miguel Angel Lopez.. Foto: Claus Bonnerup

Jakob Fuglsangs tidligere kollega og konkurrent har også forsøgt at køre med om topplaceringerne i de tre grand tour-løb.

Han har gennemført en grand tour seks gange efter at have stillet til start ti gange. I alle seks gennemførte etapeløb er han sluttet mellem nummer tre og otte i den samlede stilling.

Han er blevet nummer tre i både Vueltaen og Giroen, mens en sjetteplads er hans bedste resultat i Touren.

Astana har ingen danskere på kontrakt fra den kommende sæson.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Det er fuldstændig hat og briller