Annonce:
Annonce:

Her er mænd og kvinder ikke lige

Midt under Tour de France har UCI valgt at ændre radikalt på deltagerlisten ved OL i landevejscykling. Ved legene i Paris 2024 vil der være lige så mange kvindelige ryttere som mandlige, og det er en fejlagtig beslutning, mener Michael Rasmussen, Ekstra Bladets cykelkommentator

Michael Rasmussen forstår ikke UCI's beslutning om at give adgang for lige mange kvinder og mænd til OL i landvejscykling. Foto: Claus Bonnerup
Michael Rasmussen forstår ikke UCI's beslutning om at give adgang for lige mange kvinder og mænd til OL i landvejscykling. Foto: Claus Bonnerup
Annonce:
Følg Cykling
Følg Tour de France

LIGE NU HANDLER alt i cykelsporten om Tour de France, så det kan være svært at have tankerne på OL i Paris 2024.

Man må næsten tro, at det er årsagen til, at UCI i denne uge udsendte en pressemeddelelse om markante ændringer i kvalifikationssystemet til De Olympiske Lege i Frankrig om to år. For det er sandt for dyden en mærkværdig omgang, Den Internationale Cykelunion har sat i værk.

Jeg var nær faldet ned af stolen, da jeg læste nyheden og måtte lige køre teksten igennem to gange. Der kommer således til at ske drastiske ændringer i forhold til den olympiske disciplin, når det gælder landevejscykling.

Anna Kiesenhofer vandt kvindernes landevejsløb ved det forsinkede OL i Tokyo. Her var 67 deltagere, men fremover skal der være 90 på startlisten. Foto: Sebastian Gollnow/Ritzau Scanpix
Anna Kiesenhofer vandt kvindernes landevejsløb ved det forsinkede OL i Tokyo. Her var 67 deltagere, men fremover skal der være 90 på startlisten. Foto: Sebastian Gollnow/Ritzau Scanpix
 

Annonce:

I 2024 BLIVER antallet af mandlige og kvindelige deltagere identisk, hvorfor vi kan se frem til et linjeløb med 90 herrer på den ene side og en ditto mængde kvinder i deres udgave. Det er en voldsom forandring sammenlignet med det seneste OL i Tokyo, hvor 130 herrer stillede til start, mens tallet var 67 hos det modsatte køn.

Jeg tillader mig at gætte på, at beslutningen er truffet med afsæt i de senere års debat om ligestilling, men i den her sammenhæng er det altså vigtigt at holde tingene adskilt.

Lige præcis i sportens verden – i et konkurrencemæssigt perspektiv – er mænd og kvinder altså ikke lige. Der er selvsagt enorm forskel på måden, hvorpå vi er sat sammen, ligesom der i mange sportsgrene er en gigantisk afstand mellem kønnene, når det gælder den globale interesse og antallet af udøvere.

FØLGENDE PÅSTAND STÅR for egen regning, men jeg antager, at antallet af professionelle ryttere, som lever af at køre på cykel, er i størrelsesordenen 10:1 i herrernes favør. Det er ganske enkelt to forskellige verdener, vi taler om, og alene af den grund synes jeg, at det er fejlagtigt, at lige så mange kvindelige ryttere som mandlige nu skal til OL.

Ekstra Bladets cykelsportskommentator Michael Rasmussen. Foto: Claus Bonnerup
Ekstra Bladets cykelsportskommentator Michael Rasmussen. Foto: Claus Bonnerup
 

Annonce:

Det handler ikke om, at kvinderne ikke fortjener det lige så meget som mændene. Men sandheden er, at det er svært at finde 90 kvalificerede på damesiden, som kan køre på dette niveau. Hvis vi vel at mærke skal holde fast i, at OL er det absolut ypperste inden for sport.

JEG ER MED på, at De Olympiske Lege er et krydsfelt mellem fællesskab, mangfoldighed og eliteidræt, men UCI ved tydeligvis ikke, hvilket ben de skal stå på her. Lad mig komme med et eksempel: Få uger efter OL i Paris blænder værterne vanen tro op for de paralympiske lege. Her er der til gengæld ikke skabt balance i forhold til kønsfordelingen.

I føromtalte pressemeddelelse fra verdensforbundet fremgår det, at deltagerantallet bliver 140 mænd og 80 kvinder. Altså en meget mere reel afspejling af, hvordan det ser ud i virkelighedens verden, når det gælder mængden af udøvere.

Richard Carapaz sammen med Wout van Aert ved OL-landevejsløbet sidste år. Begge kom på podiet, og førstnævnte tog guldet. Foto: Gregers Tycho/Ritzau Scanpix
Richard Carapaz sammen med Wout van Aert ved OL-landevejsløbet sidste år. Begge kom på podiet, og førstnævnte tog guldet. Foto: Gregers Tycho/Ritzau Scanpix
 

Annonce:

Andre sportsgrene lader tilmed til at have mindre vanskeligt ved at anerkende, at der er forskel på mænd og kvinder, når det gælder den globale interesse i den enkelte disciplin. I synkronsvømning er der eksempelvis kun deltagelse for kvinder ved OL, og i brydning findes fem kvindeklasser og én disciplin, mens antallet for herrerne er to discipliner og elleve klasser.

HVIS DET HER handler om ligestilling, vil argumentationsgrundlaget fra UCI ganske enkelt falde til jorden. Og det samme risikerer at blive tilfældet for produktet. For lad os lige prøve at dykke ned i de potentielle konsekvenser for cykelsporten. I mine øjne risikerer den nye protokol at have mere ødelæggende end positiv effekt for kvinderne.

Ved forrige OL lød kritikken, at de ikke fik lov at køre samme distance som herrerne, ligesom de heller ikke fik ’fornøjelsen’ af at skulle op over Mount Fuji. En kritik, der i mine øjne ikke havde gang på jorden.

Kvindernes podie ved OL i Tokyo. Foto: Sebastian Gollnow/Ritzau Scanpix
Kvindernes podie ved OL i Tokyo. Foto: Sebastian Gollnow/Ritzau Scanpix
 

Annonce:

Erfaringerne viser, at når kvinderne kører lange og hårde løb, bliver det en overlevelseskamp fremfor en konkurrence om at komme først. Der er ganske enkelt så stor forskel blandt de bedste i verden. Hvilket er helt naturligt, netop fordi der ikke er den samme bredde i kvindecykling. Hverken på amatør- eller eliteniveau.

ARGUMENTET FOR, AT kvinder skal have samme deltagerantal, kunne selvfølgelig være, at den øgede mængde ryttere kunne være med til at fremme sporten og derved gøre op med skævvridningen. Men der er jeg bare nødt til at sige, at tingene bør komme i den modsatte – og naturlige – rækkefølge. Der skal være en reel interesse, før man begynder at gøre indhug i herrernes deltagerantal.

Magnus Cort tager Touren med storm lige nu, men han er faktisk ikke i top-100 på verdensranglisten. Foto: Marco Bertorello/Ritzau Scanpix
Magnus Cort tager Touren med storm lige nu, men han er faktisk ikke i top-100 på verdensranglisten. Foto: Marco Bertorello/Ritzau Scanpix
 

UCI har gang i et misforstået forsøg på at skabe ligestilling, og resultatet bliver, at vi ikke får bedre cykelløb på kvindesiden ud af det. Til gengæld står det modsatte køn tilbage med en dårligere udgave som følge af fravær af flere af de absolutte verdensstjerner. Søren Kragh, Magnus Cort og Peter Sagan ligger lige nu uden for top-100 på verdensranglisten. Bare for at nævne nogle stykker…

Annonce:

Med den nye model tilvælges kvindelige ryttere, som ikke har de sportslige kvalifikationer. På bekostning af verdensstjerner på herresiden. Det har ikke en hujende fis med ligestilling at gøre. Det er bare hul i hovedet.

Nu venter en udstedelse af et tocifret antal badebilletter til OL. Det tjener hverken kvinderne, cykelsporten eller den olympiske ånd.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Gå nu hjem, Thorkild
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: