Her er Tour de France-ruten i Danmark

På pressemødet i Vejle klokken 13 tirsdag blev ruten for de tre danske Tour-etaper i 2021 præsenteret, og rytterne kommer både forbi Den Lille Havfrue, Roskilde Festival og Dybbøl Mølle

Se her, om Tour-feltet kommer forbi dig til sommer. Video: ASO

De tre første etaper af sommeren 2021's Tour de France skal som bekendt foregå i Danmark.

Den konkrete rute blev præsenteret tirsdag klokken 13 på et møde i Vejle med deltagelse af Vejle-borger Jens Ejner Christensen, København-borgmester Frank Jensen, erhvervsminister Simon Kollerup og Tour de France-direktør Christian Prudhomme.

Det bliver den nordligste start nogensinde i cykelløbets til den tid 118 år lange historie.

Etape 1: København
1. etape er en 13 km lang enkeltstart med start på Nørre Farimagsgade. Derfra går turen forbi Dronning Louises Bro, Kastellet, Den Lille Havfrue, Parken, Amalienborg og Rådhuspladsen til sidst.

Se Rolf Sørensen og Dennis Ritter køre ruten her. Video: Grand Depart Copenhagen/TV2

Etape 2: Roskilde
Anden etape strækker sig over 199 km med start i Roskilde. Derfra skal feltet forbi Roskilde Festival, Lejre, Holbæk, Oddsherred, Munkeholms Bro, en bjergspurt ved Asnæs Indelukke, Kalundborg, Eskebjerg, Trelleborg og over Storebæltsbroen med afslutning i Nyborg på den anden side af vandet.

Se Rolf Sørensen og Dennis Ritter køre ruten, der blandt andet kommer forbi Roskilde Festival, her. Video: Grand Depart Copenhagen/TV2

Etape 3: Vejle-Sønderborg
Den 183 km lange etape starter ved Fjordenhus i Vejle og kommer forbi Jellingstenene, Hejlsminde Strand, Christiansfeld, Aabenraa, Dybbøl Mølle og Augustenborg Landevej i Sønderborg til sidst.

Kom med på den sidste rute her. Video: Grand Depart Copenhagen/TV2

Stoltheden kunne tydeligt mærkes hos de tilstedeværende politikere, som fik lov at annoncere programmet.

- Vi har jo ikke et Tourmalet eller et Alpe d'Huez i Danmark, det må vi sande. Men vi har det danske vejr, vi har blæst, og vi har den smukke natur med bakker og fjorde. Så har vi vores smukke hovedstad, en cykelby i verdensklasse, lyder det selvfølgelig fra Københavns borgmester Frank Jensen.

Etaperne kommer til at foregå fra 2. til 4. juli i 2021.

LIVE

Alexey Lutsenkoafviser ligesom sin holdkammerat alle rygter. Foto: Peter Dejong/AP Cykling - 4. feb. 2020 - kl. 11:29 Følger Fuglsang: - Jeg er ekstremt bekymret

Jakob Fuglsang har endnu ikke selv kommenteret beskyldningerne. Foto: Ernst van Norde Cykling - 3. feb. 2020 - kl. 11:08 Nu reagerer Astana på beskyldningerne

Jakob Fuglsang har endnu ikke selv kommenteret beskyldningerne. Foto: Ernst van Norde Cykling - 3. feb. 2020 - kl. 11:08 Nu reagerer Astana på beskyldningerne Se også: TV2-profil flytter til USA: Det kan være slut

130 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere