Historisk: Kæmpe dansk EM-triumf

Det danske banelandshold i 4000 meter forfølgelsesløb er europamestre efter en magtdemonstration i i finalen, hvor Italien blev kørt i brædderne

De danske baneryttere har været ganske imponerende ved EM i Holland. Foto: Shutterstock
De danske baneryttere har været ganske imponerende ved EM i Holland. Foto: Shutterstock

Det danske banelandshold i 4000 meter forfølgelsesløb er for første gang europamestre i disciplinen.

Guldmedaljerne kom i hus efter en dyst mod Italien, der overraskende havde slået Storbritannien i semifinalen.

Men italienerne kunne intet stille op mod den danske 'guldfirer' på hjul, der havde favoritværdigheden på skuldrene.

Den levede Lasse Norman Hansen, Julius Johansen, Frederik Rodenberg Madsen og Rasmus Lund Pedersen op til, da de fortsatte det forrygende tråd, kvartetten havde vist i semifinalen.

Her satte de danske tempospecialister ny dansk rekord i tiden 3:48,70 minutter i opgøret mod Tyskland.

Helt så hurtigt gik det ikke i finalen, hvor det tog tre minutter og 49,1 sekunder at køre guldet hjem.

Det var imidlertid rigeligt til at distancere italienerne, der var fem sekunder efter.

Diamanter i benene blev på den led til guld omkring halsen efter en magtdemonstration, som blev understreget af, at danskerne var foran fra start til slut.

Julius Johansen slog ud til sidst efter at have ydet et watt-raseri på cyklen, men det fik altså ingen konsekvenser for triumfen, da holdkammeraterne holdt hjem.

EM-triumfen er prikken over i'et i et imponerende år for dansk cykelsport, og guldet i Holland falder bare få uger efter, at Mads Pedersen blev verdensmester i linjeløb.

På regnvåde veje i Yorkshire satte han Matteo Trentin til vægs efter en forrygende finale, så italieneren måtte nøjedes med sølv.

Det samme blev tilfældet for hans landsmænd torsdag aften, hvor det denne gang var tid til indendørs øretæver fra dansk side.

Se også: Jubler i tv-studiet: - Vil være dumt at sige andet

Se også: Alsidig dansker forlænger med australsk cykelhold

Se også: Stortalent lam efter voldsom ulykke

46 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere