Hjemløs Tour-favorit: UCI afviser Froomes rullende hjem

Chris Froomes planer om at bo i en topmoderne autocamper under Tour de France skydes ned af UCI

Chris Froome må nøjes med at overnatte på de franske hoteller i dette års Tour de France. (Foto: All Over)
Chris Froome må nøjes med at overnatte på de franske hoteller i dette års Tour de France. (Foto: All Over)

Team Skys planer om at indlogere holdkaptajn og Tour-favorit Chris Froome i en topmoderne autocamper under årets Tour de France er blevet skudt ned af den internationale cykelunion (UCI).

Sky-chef Dave Brailsford er ikke altid tilfreds med standarden på hotellerne under de store etapeløb, hvor rytterne konstant skal skifte seng og miljø, og derfor mente han, at Froome ville finde sig bedre til rette i samme omgivelser under hele løbet. Men det må han ikke.

Se også: Chris Froome smadrer alle på kongeetapen

- I alle landevejsetapeløb på den internationale løbskalender skal arrangørerne dække holdenes udgifter til logi fra dagen før start til den sidste dag i løbet, lyder det i en meddelelse fra UCI ifølge Reuters.

- Rytterne skal overnatte på hotellerne stillet til rådighed af arrangøren under hele løbet. Beslutningen er taget for at sikre fuldstændig ens og fair vilkår for rytterne, skriver cykelunionen videre.

Se også: Nibali drømmer om første italienske Dauphiné-sejr

Se også: Froome forbereder sig i Frankrig: Contador står over

Den engelske Tour de France-favorit havde tilsyneladende glædet sig til at skulle bo i den luksuriøse autocamper, når man ser på det billede, som han havde lagt op på sin twitter.

Sky afprøvede modellen med en autocamper under årets Giro d'Italia til Richie Porte, og selvom han måtte udgå af løbet efter styrt og anden modgang, følte Dave Brailsford, at overnatningen i vante rammer var en succes, der skulle tages med til Tour de France.

Det bliver der imidlertid ikke noget af efter UCI's beslutning, og Froome må leve med de skiftende hotelværelser ligesom alle de andre ryttere til det franske etapeløb.

39 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere