Hjerteskærende beretning: - Begyndte at blive kvalt

Remco Evenepoel giver sin bramfri beretning af det uhyggelige styrt, hvor det belgiske unikum forulykkede ud over en bro

Et brækket bækken blev resultatet af Remco Evenepoels styrt i Lombardiet Rundt. Foto: Marco Bertorello/Ritzau Scanpix
Et brækket bækken blev resultatet af Remco Evenepoels styrt i Lombardiet Rundt. Foto: Marco Bertorello/Ritzau Scanpix

Remco Evenepoel (Deceuninck - Quick-Step) var oprindelig udset til at skulle være en af Giroens hovedpersoner og favoritter.

Men den 20-årige fænomen er stadig tidligt i sin genoptræning efter det alvorlige styrt i Lombardiet Rundt for to måneder siden.

Der gik et gys gennem cykelverdenen den eftermiddag 15. august. Det angrebsivrige unikum styrtede ud over en bro og faldt flere meter ned. I sekunder frygtede man det værste.

Nu fortæller belgieren sin egen version af de dramatiske minutter, der udspillede sig i grøften på Muro di Sormano. Det sker i et interview med L’Equipe.

- Jeg kan huske, da jeg landede nedenfor muren. Jeg havde problemer med at trække vejret. I de første sekunder efter slaget kunne jeg ikke bevæge mig og begyndte at blive kvalt. Jeg gik aldrig rigtig i panik, men fornemmede, at det ikke stod godt til, siger Evenepoel til L’Equipe.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Remco Evenepoel havde i starten svært ved at trække vejret, da han forsøgte at komme til sig selv efter styret ud over broen. Foto: Marco Bertorello/Ritzau Scanpix
Remco Evenepoel havde i starten svært ved at trække vejret, da han forsøgte at komme til sig selv efter styret ud over broen. Foto: Marco Bertorello/Ritzau Scanpix
 
Det var først, da rytteren kort efter blev tilset af lægen, at vejrtrækningen blev roligere.

Fingre og tæer rørte på sig. Belgieren kunne både se lægen, høre hans spørgsmål og besvare dem. Den værste alarm blev afblæst.

Helt godt var det imidlertid ikke. Bækkenet var brækket, og dermed blev planen om Giro-deltagelsen umulig at føre ud i livet.

Evenepoel følger dog med fra tv-skærmen derhjemme, hvor han ser Joao Almeida udleve den lyserøde drøm, mens holdkammeraterne fra Deceuninck-Quick-Step knokler for at forsvare den.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Joao Almeida har nydt god støtte fra holdkammeraterne på Deceuninck - Quick-Step, og portugiseren er stadig i den lyserøde førertrøje med fire etaper tilbage af Giroen. Foto: Luca Bettini/Ritzau Scanpix

-  Jeg er selvfølgelig glad på mine venners vegne, men på den anden side gør det også ondt. De skulle have arbejdet for mig på samme måde, og jeg kan ikke stoppe med at tænke på det, siger han.

Men Evenepoel har accepteret skæbnen, og nu knokler han for at komme tilbage til toppen igen.

Den vej er kortere for ham end de fleste.

Denne klejne gut er gjort af noget helt specielt. I cykelmiljøet fremhæves han som et af de største talenter nogensinde.

Som 19-årig vandt Evenepoel Clasica San Sebastián i sin debutsæson. I år har han fortsat de fine takter, og efter corona-afbrydelsen trynede han feltet i Polen Rundt.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Remco Evenepoel imonerende stort i Polen Rundt, hvor han satte samtlige konkurrenter til vægs. Foto: Shutterstock
Remco Evenepoel imonerende stort i Polen Rundt, hvor han satte samtlige konkurrenter til vægs. Foto: Shutterstock

Belgierens danske sportsdirektør på Deceuninck – Quick-Step, Brian Holm, fortæller, at man på holdet flere gange har måbet over det talent, de er vidne til.

- Vi taler om en mand, der kommer sent i gang med at cykle. Han spiller fodbold, indtil han er 17 år. Vi kigger jo på hinanden og tænker, hvad er det, der sker, siger Holm til Ekstra Bladet.

- Evenepoel har lavet nogle ting, hvor man tænker, at det ikke kan lade sig gøre. Han kører konkurrenterne ud fra spids i Polen Rundt. Han lignede en professionel, som dystede mod juniorer. For ham er der ingen grænser, siger sportsdirektøren.

Brian Holm er dybt imponeret over Remco Evenepoel, som trods sin unge alder har braget ind på den internationale cykel-scene. Foto: Claus Bonnerup
Brian Holm er dybt imponeret over Remco Evenepoel, som trods sin unge alder har braget ind på den internationale cykel-scene. Foto: Claus Bonnerup

Mikkel Honoré har haft en begivenhedsrig Giro. Foto: Tim de Waele/Getty Images Cykling Dansk frieri går verden rundt: Må vente med kysset

Sport og Spil Nu begynder vild Vuelta: Han er uundgåelig fra start

Sport og Spil Eksperten om Giro-afgørelse: Få dem skiftet ind med det samme

0 kommentarer
Vis kommentarer